Bestyrelsen anser årets resultat for ikke tilfredsstillende.
Den helt overordnede betingelse for at skabe et ordentligt driftsresultat i virksomheden er, at udbytterne i planteavlen når et acceptabelt niveau.
Der er pæn fremgang i udbytterne i planteavlen i 2014. Disse har dog ikke helt levet helt op til budgetter og forventninger, idet der er en afvigelse i størrelsesordenen 5%. Det samlet set ikke tilfredsstillende økonomiske resultat skyldes primært de opnåede priser på produkterne, hvilke har ligget ca. 18% under budgettet.
Udbytter i planteavlen
Foråret og hele vækstsæsonen har i 2014, i modsætning til tidligere år, været karakteriseret ved rigelige vandmængder, både i forbindelse med etableringen af afgrøderne, og i forbindelse med høst.
Dette har, specielt i Videle og Mizil, betydet ikke optimal såning af vore vår afgrøder – majs og solsikke – med der af følgende reducerede udbytter i disse afgrøder. I Oravita var majs udbytterne ganske acceptable.
Vinterafgrøderne stod generelt fint efter vinteren, og vi fik da også acceptable resultater i rapsen – dog reduceret med tabet på en haglskade i Oravita.
Byg og hvede klarede sig rigtig pænt gennem vækstsæsonen, men en meget våd høst gav naturligvis noget udslag i form af udbyttereduktioner og en besværlig, langtrukken og omkostningstung høst, men alle afgrøder blev høstet og lagret efter en del tørrings- og rensnings indsats.
Som det fremgår nedenfor, er udbytterne pænt stigende i forhold til tidligere, selvom vi endnu ikke har nået de resultater, vi stiler efter.

Der er foretaget en del arbejde med analyse og benchmarking, der utvivlsomt peger på, at et godt og tjenligt såbed er det absolut vigtigste. Så tidspunktet er således mindre betydende i forhold hertil, navnlig for hvedens vedkommende.
Hertil kommer naturligvis, en række andre planteavls tekniske forudsætninger, der skal være i orden, ligesom beredskabet i forhold til de voldsomme udsving og omskiftninger i vejrliget, skal være på plads.
Dette betyder bl.a. løbende tilpasninger af ressourcerne, kontrollerede forsøg i marken og aktiv deltagelse i erfa samarbejde med kolleger fra andre større skandinavisk ejede farme. Af en række tiltag og opfølgningspunkter kan specielt nævnes følgende:
Det er i det tidlige forår 2015 meget tidligt at drage konklusioner på resultaterne af ovennævnte tiltag, men vi begynder at kunne se de første indikationer på en positiv effekt.
Salgspriserne:
Som bekendt har der været globalt faldende priser på afgrøder i 2014.
De opnåede priser for raps og solsikke var henholdsvis 230 kr/hkg for raps og 199 kr/hkg for solsikke.
Byg blev kontraheret omkring 1. februar og prisen ligger på 108 – 111 kr./hkg.
Hvedesalget startede med salg af et parti sent høstet hvede med megen lejesæd til en pris af 88 kr/hkg.
I slutningen af 2014 indgik vi kontrakter om salg af hvede. Hveden blev handlet i niveauet 102 – 131 kr./hkg. Laveste pris er opnået i Oravita, hvor hektolitervægten var lavest grundet meget stor andel lejesæd, og hvor det i visse situationer, som den aktuelle, reducerer prisen, at varen skal fragtes på Donau til Constanta.
Majsen fra Mizil er solgt til 100 kr/hkg og de resterende mængder, ca. 6.000 tons forventes solgt til lidt over dette niveau.
Investeringer i jordforbedringer m.v.
Ud over ovennævnte kalkningsindsats har året været meget præget af stor aktivitet omkring etablering og reetablering af overfladeafvanding i form af grøfter og kanaler. Dette arbejde har i alt omfatte etablering af mere en 20 km.
Ligeledes er der i 2014 dybdegrubbet 3.500 HA, fordelt på alle tre sites.
Det skal ligeledes nævnes, at en stor del af kornhøsten har været igennem ekstraordinær rensning, ligesom hele majshøsten i Oravita, og en del korn, både her og på de øvrige sites er tørret, samt naturligvis efterfølgende beluftet i vid udstrækning.
Det har således været et år med store omkostninger, både til driften og til investeringer i jordforbedringer.
Bygge- / Anlæg
Vi nærmer os afslutningen på de to EU-støttede anlægsprojekter i henholdsvis Oravita samt Mizil.
Med beslutningen i efteråret 2014 om investeringsstop omfatter de resterende projekter primært forhold, som af myndighederne, forlanges gennemført.
Det drejer sig om brandbeskyttelse i form af etablering af vandtank med tilhørende pumpestation til et netværk af hydranter samt brandsikring af vore teknikbygninger.
De fysiske byggeaktiviteter vil være afsluttet i løbet af juli/august 2015 og de EU administrative- og godkendelses-aktiviteter vil pågå i efteråret 2015.
Jordkompaktering.
Vi har videreført brugen af egne ansatte medarbejdere til at forestå arbejdet omkring jordkompaktering.
I 2014 har vi samlet taget 465 Ha yderligere ind i omdrift. De største arealforøgelser forholdsmæs-sigt, er sket i Videle og Mizil.
Vi er nu oppe på en udnyttelsesgrad på ca. 85%.
Frasalg af aktiver.
Som tidligere annonceret er det vor vurdering, at vi har den første af vore tre sites på et niveau, hvor vi kan sige, at den er færdigudviklet og dermed klar til et muligt frasalg.
Vi har derfor i løbet af efteråret signaleret til omverden, at Oravita-siten vil kunne erhverves, enten i et rent salg eller i en ”sale – lease back” – aftale.
Tilbagemeldingerne har været meget positive, speciel båret af, at fødevareindustrien, herunder den primære sektor, er for alvor kommet i de globale investorers søgelys.
Negative renter er ikke et begreb der accepteres i disse investorkredse. Ligeledes er alle vel renommerede analyseinstitutter enige om, at fødevareproduktionen globalt set, skal øges med ca. 60 % som følge af større købedygtighed samt en befolkningsforøgelse på op til 9 milliarder individer frem mod 2050.
At energisektoren, herunder olieefterforskning, skiffergas m.v, stort set er gået i stå, har betydet en væsentlig ”flytning” af store kapitalinteresser. Forhold som styrker focus på fødevarer.
Vi betragter derfor tidspunktet som velvalgt til at gå i markedet og forsøge et salg af Oravita siten.
Således er der påbegyndt seriøse drøftelser med kapitalstærke investorer.
På de interne linjer har vi arbejdet meget med optimering af selskabsstrukturen. Målet har været at opnå en sådan struktur, at vi fremstår med tre selvstændige juridiske enheder omfattende jord, bygningsmasse samt maskinpark, uden at en sådan omstrukturering vil medføre beskatning.
Organisation.
Driftsledelsen ultimo 2014 ser ud som følger:
Her ud over var der ved udgangen af året ansat 24 traktorfører, 12 vagter, 3 farmsekretærer samt tre administrative sekretærer
Claus Melgaard Richardt Duus
Chairman of the Board CEO