Nyhedsbrev den 6. juni 2014
Betingelser har ikke ændret sig de seneste 8 uger, så situationen er uændret, at vinterafgrøderne: hvede, vinterbyg og raps står godt til meget godt på nuværende tidspunkt – og der er jo ikke så længe til vi skal starte høst af byg, og derefter de øvrige afgrøder.
Det er lykkes godt af få udnyttet de vinduer der har været til sprøjtning, så plantebeskyttelsen i vinterafgrøderne er lykkes fint.
Vår afgrøderne er sået i flere tempi. Der har regnet jævnligt i hele perioden fra starten af april. Således er der i Mizil faldet 340 mm vand i perioden 6. april og til d.d. Vi har i vinter gennemført et større grøfte oprensnings projekt, samt etablering af nye grøfter, hvilket har afbødet vand problemerne i noget omfang, men det er klart, at med disse vandmængder, er arbejdet meget præget heraf.
Dette betyder, at vår afgrøderne: majs og solsikke – i Oravita har fået meget vand lige efter såning og ved fremspiring, hvilket her har givet nogle områder med vandskader, men ikke i alarmerende omfang. I Videle mangler stadig såning af et lille areal, og i Mizil mangles såning af 388 HA solsikke – hvoraf forventes, at de ca. 100 HA må opgives.
Vi har således store udfordringer på ca. 400 HA svarende til ca. 5% af vore arealer, men til gengæld ser status på vinterafgrøderne, der udgør ca. 70% af de samlede arealer, rigtig godt ud.
De vår afgrøder, der er sået, klarer sig fornuftigt, selvom spredningen i så tidspunkter, og vejr betinget sektionsopdeling af nogle marker giver nogle udfordringer med plantebeskyttelsen.
Med venlig hilsen
Richardt Duus, CEO