Referat af generalforsamling i Agri Invest A/S den 1. maj 2014

Ad 1: Valg af dirigent
Fmd. Claus Melgaard bød velkommen.
Forslag fra bestyrelsen om advokat Ole Nielsen som dirigent godtaget.
Fristen for indkaldelse til generalforsamlingen, modtagelse af dagsorden, regnskab og forslag overholdt iflg. vedtægterne.

Valg af stemmetællere: Forslag og valg af 2 medarbejdere fra revisionen + aktionær Evald Borup, Gerding.

Birthe Dencker referent.

Ole Nielsen gennemgik dagsordenen og oplyste, at punkt 2 og 3 debatteres under et.

Ad 2: Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år v/formand Claus Melgaard

Formandens beretning:
Koncernstruktur:

En lille ændring i forhold til sidste år – et lille ekstra selskab VIBE SRL er dannet, bruges specielt i forbindelse med konflikter med naboer ved jordopkøb.

Strategi omkring jordkompaktering:
Salg af ”uønskede” arealer
1000 HA solgt

Opkøb af velbeliggende arealer
Kun særligt velbeliggende arealer – specielt i vest, som er kompakteret og ligger strategisk godt. Købt ca. 100 HA – stort set kun i Vest.

Hårdere kurs mod ufleksible naboer
Vi bruger hovedsageligt vores lille konfliktselskab VIBE SRL i disse situationer – og sørger for at have dokumentationen i orden.

Afventer jordfordelingsreform
Mere fødevarekrise – kan fremme processen, så vi afventer.

Arealstatus:

Oravita, Vest
Nettoareal: 3680 HA – alt er støtteberettiget. 3915 HA er høstet i 2013, og der er budgetteret med 3926 i 2014. 570 HA er lejet ud – og vi har lejet 469 HA.
100% kompakteret og registreret i matrikelbogen. Købt ca. 100 HA i 2013

Mizil/Cilibia (Amaru)
Nettoareal: 3256 HA, høstet areal 2013 på 2314 HA giver en udnyttelsesgrad på ca. 75%.
Budget høstareal 2014 på 2456 HA. Kompakterer ved hjælp af egen organisation.

Videle
Egen advokat kører det også her mht. kompaktering af jord.
Nettoareal: 3779 – høstareal 2013 = 1288 HA giver en udnyttelsesgrad på 63% incl. udlejede arealer.
Budget 2014 = 1705 HA
Mange SWAP aftaler skal på plads, inden vi når den ønskede udnyttelsesgrad.

Total i drift
Totalt giver det et nettoareal på 10715 HA med en udnyttelsesgrad på 82%.
Godt at leje jord – støtten er i dag 150 Euro /HA.

Areal status
I Buzau Nord har vi 70 HA tilbage og i Pietrosani 5 HA – og resten er solgt. Stoppede opkøb her pga. voldsom modstand fra stort rumænsk selskab.

Udvikling omkring opdyrkede arealer:
Forskel på budgetterede og realiserede arealer skyldes tilfælde, hvor aftaler ikke holder. Vi forbedrer nu kvaliteten af aftalerne, bl.a. med kommunernes deltagelse.

Afgrødesammensætning:
Væsentlig ændring i forhold til sidste år. Se ledelsens beretning mht. ændringer i målsætninger og afgrøde valg.

Majsarealet er gået fra 35 til 14% pga. sårbarheden mht. til nedbør, og vi har øget solsikke fra 1% -14,9 % pga. stor efterspørgsel og risikospredning.

Opdyrkede arealer ”anciennitet”:
Meget brakjord – tager flere år at få i drift. – ca. 3-5 år før vi kan få maximal udbytte.

Gennemsnitlige høstudbytter 2011-2013:
2011 – tilfredsstillende, 2012 – rædselsfuldt, 2013 – bedre end 2012 – men ikke tilfredsstillende.

Ledelsen har lavet mange analyser på indsatsområder, som er nævnt i beretningen.

Særskilt pkt. 5 på dagsordenen v/Richardt Duus, Preben Hansen og Jørgen Evald vil uddybe dette.

Byggeaktiviteter:

Videle
Alt er her finansieret for egne midler.
Byggeaktivitet overstået og vi arbejder pt med at udvide, da vi kun har ca. 8.000 kvm her. Hvor vi skal udvide, drøftes med naboer til begge sider. Lukket gavl og lavet gødningsplads, da der stilles helt specifikke krav mht opbevaring af gødning i Rumænien.
Alt er drænet og det fungerer.

”Rascasdia”, etape 3
Er ved at opføre silo nr. 5-6 som er færdig til kommende høst. I 2015 slutter vi af med silo 7.
Lavet gode køreveje og lastområder til trucks, så vi er uafhængige af vejrliget.

”Amaru”, etape 3
2 aktiviteter – silo nr. 3-4 i gang og snart færdige, og klar til høst. Såsædsproduktion – skitse er lavet. 2 store siloer på ca. 400 tons. Alt skal lagres separat, da vi er certificeret som såsædsproducent og leverandør.

Udviklingen af intern silokapacitet:
Samlet lagerkapacitet i alt 50.000 tons – Bufferkapacitet i Vest på ca. 4.000 tons + kornhallerne.

Organisation:
I det største område Vest har vi ansat Alexander Christensen som underforvalter, da der er stort behov for den ekstra kapacitet. Vi har nu i alt 44 ansatte i koncernen.

Fokusområder:
Drift, specielt: markudbytter
Tages under pkt. 5

Jordkompaktering – salg – køb – swap
Fortsættes – vi ejer 2700 HA som ikke er i drift. Her ligger det største areal i Videle.

”Bearbejdning” af eksterne investorer
Vi arbejder med et par eksterne relationer, som vi ikke har svar på endnu.
De lokale banker er blevet mere fleksible, og det gør det nemmere at låne til opkøb af landbrugsjord, hvilket har bevirket, at der igen sælges landbrugsarealer.

Forudsætninger for at være attraktive:
Minimum 3 års ”track record”
Minimum 5-6% ebitda (forrentning)
Professionel stabil ledelse
Udbetale udbytte

Aktionær gjorde opmærksom på vigtigheden af, at bruge samme betegnelser/navne for områderne.

Ad. 3: Fremlæggelse af den reviderede årsrapport og ledelsesberetning til godkendelse v/direktør Richardt Duus

I år har vi – efter ønske fra forsamlingen – lavet regnskabet så det omfatter hele koncernen incl. datterselskaber.
Vi har holdt os stringent til Klasse B og C efter regnskabsloven – og suppleret med en ledelsesberetning til aktionærerne, som også vil uddybe i beretningen her.

Koncernoversigten giver et godt overblik over selskabsstrukturen, som er opbygget for at kunne styre de skatte- og momsmæssige forhold samt FEADR m.v.

Ledelsesberetning
Vi har fået arealerne samlet mere sammen – i stedet for mange små stykker.

Mistet 6,6 mil i majs – måtte nedsætte prisen (87 kr) for at få det hele solgt – jf. Ledelsesberetningen.

Valuta kursen er også faldet, og dermed givet tab.

Koncernkolonnen er den samlede – og vigtigst.

De selskaber der har negativ egenkapital indgår ikke i moderselskabets resultat.

Baggrunden for underskuddet på 845.000 findes hovedsageligt i tabet på udbytterne. At bære et tab på 6,6 mio belaster resultatet.

Det sidste majs er solgt nu, og det meste af hveden er solgt i slutningen af 2013 og starten 2014 – omkring 130 kr./Hkr afhentet på pladsen.

Vores strategi er, at sprede vores salg over 10 måneder.

Analyse stk. omkostninger:

Vores gns. Omkostning på 2.972 DKK/HA er ikke for stor – og vores dieselforbrug på 70L/HA er også rimelig, med de afstande vi har.

Kapacitetsomkostninger:

Mindre (DKK 26.012) end budgetterede (DKK 27.800), så det er tab på majs samt de for lave udbytter, der belaster resultatet.

Koncernselskabets indre værdi = kurs 129 – Moderselskabets indre værdi = kurs 138

Selskabets værdier er på 475.500.000, og vi har en rigtig god maskinpark som er holdt i orden og meget funktionel.

Færdigvarelageret er beregnet ud fra salgspriser.

Kassekredit ender på 5,1 mio. i april 2015.

Debat af pkt. 1 og 2

Ole Nielsen, Skindbjerg: Værdierne skal fremad – egenkapitalen er faldet – rente på 6,6% er dyrt.

Aktionær: Værdien er faldet på jorden, og vi har mere i omdrift ?

RD: Et mindre beløb på jordsalg bliver modposteret på aktiverne. Bliver vurderet i Euro – regnes om til Ron, hvis kursen er faldet, falder jorden også. Valutakurstab mellem moder og datterselskab. Mistet momsrefusion fra gammel jordkøb/etablering.

Ejnar Lyngby: Værdierne skitseret op 475 mio – er det realistisk. Kan man finde en køber, var det værd at overveje. Er det muligt at sammenligne sig med andre aktører dernede for at se, om vi gør det godt nok ?

CM : Mht. fastsættelse af værdier, er det store summer vi arbejder med – og vi regner på, hvordan det skrues sammen. Afventer info om dette til vi er længere fremme i processen. Vi vil sælge til den rette køber, og vi arbejder videre.

Ole Nielsen, Skindbjerg: Tabet på majsen – hvornår blev det kendt ?

RD: I efteråret 2013 (salget startede i november) – Aktionærerne først bekendt med det i april 2014 – er ikke ok.

Niels Saxtoft: Fokusområder – bearbejdning af eksterne investorerer. Kan vi få lidt mere at vide om, hvem de er. Hvad er målet ?

CM: Vi arbejder pr. site – udenlandsk investor vil typisk forlange, at de er i CF. Vest er den site, der kan komme på tale.

RD: Potentielle købere skal være interesseret i at overtage en hel landbrugsproduktion.

Bent Jeppesen: Smithfield blev opkøbt af kinesere – kan I mærke forandring ?

RD: Vi har arbejdet på et projekt med en Smithfield kontraktproducent, hvor vi skal modtage gylle, og de skal bygge på 4HA af vores jord. Dette projekt har været sat i bero i en periode efter overtagelsen, men ser nu måske ud til at komme i gang igen. M.h.t. salg af afgrøder til Smithfield er det business as usual. De rumænske ledere hos Smithfield var nok lidt passive/afventende i en periode.

Erik Hansen: Mht. statsgarantier – løsner det op for jordkøb ?

Kr. Møller Sørensen: Vi har solgt næsten 1000 HA – hvilke arealer er det ?

RD: Ja, mht statsgarantier har vi mærket det ved småopkøb – men ikke ved de større. Vi vil forsøge at sælge flere små arealer (1/2 HA) for at investere i bedre og større arealer.

Niels Mejnertsen: Dette regnskab er ikke godt nok – overskud på 40 mio hvert år må kunne forventes. En forrentning på 9% må være målet. Dette skal der handles på nu.

Valdemar Bogh: Bestyrelsen skal have fokus på større omsættelig i vores aktier – tænk tanker, der kan maximere resultatet. Tankevækkende hvis vi forpagter ud kan vi få større udbytte. Skulle der investeres i vandingsanlæg? Skulle kunne tjenes ind på ca. 3 år – gør man i Rusland. Største værdier ligger i Vest, så vi skal passe på ikke at sælge det bedste. Solsikke var brakafgrøde – og nu øger vi fra 1-14% ?

CM : Kunstvanding: Vi rejste rundt i 6 mdr inden vi besluttede, hvor vi vil være. Fødevarer bruges til at lave energi. Da energi var billig og statsstøttet, var der bygget masser af kanaler, som dog ikke er vedligeholdt. Derfor holder vi os fra det. Der er ingen tilskudsordning os bekendt. Vand hentes fra Donau – og er ikke billigt længere.

RD: Korrekt, at vi havde solsikke på brakmarker sidste år i forhold til vores tilskud, og for at få vores marker i drift. Hvis vi kan have 2,2 ton i solsikke med en pris på 85% af rapsen, ser det fornuftigt ud. Vi skal have noget alternativt ind i stedet for majsen, som er mere vejr følsom.

Ole Nielsen, Skindbjerg: Hvad er der investeret i de forskellige sites ? Kan vi se det nogen steder, driftsregnskab for hver enkelt?

Bent Jeppesen: Kender bestyrelsen de enkelte driftsregnskaber ?

RD: Tages til efterretning – og fremlægges næste år. Bestyrelsen kender budgetopfølgning pr. site.

Jens Kjær Holm: 600 HA udlejet – var det ikke bedre at dyrke det og få indtægter her?

CM: Specielle forhold i Oravita – kuperet område og kun til afgræsning. Kan ikke dyrkes

Vi er i dag glade for, at vi er 3 forskellige steder med forskelligt klima. Vest er interessant fordi den er på et højere udviklingsstadie.

Dirigenten: Beretningen godkendt og tages til efterretning.

Regnskabet godkendt ved håndsoprækning.

Ad. 4: Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport

Forslag 1 fra bestyrelsen:
CM: Vi realiseret aktiver ved at sælge 1.000 HA – ca. 13-14 mio, og nogle af disse penge mener vi, at aktionærerne skal have retur .

Ledelsen havde ikke foreslået udbytte i årsrapporten for regnskabsåret 2013.

På generalforsamlingen indstillede bestyrelsen, at der på grundlag af årsrapporten for 2013 blev udbetalt et udbytte på 1 %, svarende til DKK 3.205.000.

Selskabets direktion var enig i udbytte forhøjelsen.

Udbyttebetaling på DKK 3.205.000 blev vedtaget på generalforsamlingen

Udbytte DKK 3.205.000 er ikke indarbejdet i årsrapportens overskudsdisponering eller reserveret som foreslået udbytte for regnskabsåret under egenkapitalen.

Mogens Jeppesen: Kan udlodningen udbetales uden beskatning ? Sidst blev det taget af overkurs.

RD Man kan nedskrive overkursen med det, der udloddes. Når man udbetaler penge reducerer man overkursen. Har man lov til at gøre til den er 0.

Evald Borup: Syns, vi skal lade pengene stå i selskabet og få gælden ned i stedet for at udlodde.

Mogens Jeppesen: Vil evt. investor se positivt på, at der er betalt udbytteskat ?

RD: Skulle ikke have nogen betydning som sådan.

Dirigenten: Forslaget vedtaget ved håndsoprækning – kun 4 stemte imod.

Ad. 5: Indsatsplan 2013-2014
Dirigenten meddelte, at pkt. 5 og 6 behandles under et.

Richardt Duus: Voldsomme vejrskift i forhold til DK volder os udfordringer – og vores planteavlskonsulenter, deriblandt Jørgen Evald Jensen, har været med dernede og kører en tæt sparring med os.

Hvad skal vi gøre, for at øge rettidigheden for at blive bedre.

Vejrlig og klima:

–       Sprøjtekapacitet forøget. Vi har her været godt foran med sprøjtning – benytter os af plansprøjtning, da vi har store arealer.

–       Gødningsspredning kapacitet forøget. Højkapacitetsspredere benyttes, når marken og vejret er klar.

–      Joker harver med ringvalse pakkere. Vi skal passe på den sparsomme vand, så vi skal skabe noget struktur i overfladen, da udtørring giver sprækker. Variation jordbehandling afhængig af vind og vejr, da overfladen hurtigt skifter. Jorden skal have meget ”gymnastik” før den er så klar. VI deltager i Erfa grupper med de dygtigste naboer og benytter os i høj grad af sparring.

–      Pakkere til Tiger harver

–       Forøgelse af kapacitet til lovlig vinter-opbevaring af gødning

Bemanding og know-how:

–        Forbedringsplaner med indsatsområder på dyrkningsteknik m.v.

–        Produktionsmanualer

–        Uddannelse af traktorførere

–        Styrkelse af organisationen på største site (Oravita) – ledelses- og kapacitetsmæssigt

–         Ny planteavlskonsulent med referencer i RO og Ukraine

–         Aftale med Rumænsk majsspecialist

–         Ansættelse af Manager assistent i Mizil

Rettidighed:

–          Sprøjtekapacitet

–          Vi skal have gødning på lager fra dec og frem , og det har givet lidt problemer med opbevaring. Nu har vi opført faciliteter til formålet
og fået det godkendt.

–          Forøgelse af lovligt gødningsopbevaringslager – ellers kan de lukke os.

–          Logistik: Både på pladsen og ude er vigtig. Vi opgraderer i år på transportgrej og ansatte, som er vigtige faktorer, hvis vi skal opnå
maximal udbytte. Vi tager helst yngre folk ind.

–          Råvarer ud i marken

–          Høst hjem fra marken

–          Logistik på pladsen – maskiner og mandskab

Dyrkningsteknik:

–          Sortsvalg hvede, byg. Vi stoler ikke på sortsafprøvninger i Rumænien, men bruger også vores egne erfaringer og undersøgelser.

–          Majs FAO tal (antal dage fra blomstring til høst). Møde med specielist på majs, og fået mange gode råd.

–          Vinterhvede er sået med en sort, som vores nabo har haft succes med.

–          Såbeds tilberedning / water magement. Såbeds tilberedning er gået godt for os. Vi skal passe på at holde på vandet i foråret.

–          Så tidspunkt – konsekvent og vækstregulering. Vi sår rapsen færdigt i august – ser godt ud på nuværende tidspunkt.

–          Sædskifte tilpasset jordtypen. Lidt problemer med gummiagtig jord mht. vår såning.

–          Sprøjtestrategi – detaljer. Sparringsniveau forhøjet for at blive endnu skarpere.

–          Fortsat kalkning. Er dyrt ….

–          Kalium tilgængelighed. Der er masse af kalium i jorden men kan den optages i planterne ? Har spurgt på LandboHøjskolen, og det kan
være muligt, at det ikke er tilgængeligt for planterne. Dette arbejdes der videre med og undersøges.

Produktionsstandard for alle afgrøder

Medarbejdere skal undervises i hvordan, jorden håndteres mv. Skal sikre, at vi får gennemdrøftet det vi gør. Et godt arbejdsredskab til at uddanne vores traktorfører. Vi skal igennem vores medarbejderstab – og gerne have flere yngre ind.

Sortsvalg:

Hvede:
Apache 16 ha…..Indkøbt, C1, 2013
Glosa     16 ha…..Indkøbt, C1, 2013
Exotic     30 ha…..Indkøbt, C1, 2013
Litera      90 ha……. Indkøbt Prebasis 2012…, 2013 C1…..

Kan også bruges lovligt I 2014, som C2

Majs: FAO/dage fra blomstring til modning (kort)

Raps: skulpestabilitet (SOR) – Rapsen kan vi næsten altid høste meget tørt – men opspring kan være en udfordring.

Ad. 6: Fremlæggelse af budget 2014

Budget 2014 – forudsætninger:
Hvede – 6 T/HA – 118 kr/Hkg
Majs – 6,5 T/HA – 118 kr/Hkg
Raps – 3 T/HA – 300 kr/Hkg
V Byg – 5 T/HA – 118 kr/Hkg
Solsikke – 2 t/HA – 279 kr/Hkg

Kapacitetsomkr. og afskrivninger er på et fornuftigt og forsvarligt godt niveau.

P.t. øges ejendomsskatter – både bygninger, jord og siloer skal der betales op til 1,2% ekstra af.

Budget 2014 – følsomhed: pp

Lars Jørgen Larsen: Når man kigger på tallene, skal der ikke meget til, før det går i 0 – så der skal kigges på omkostningerne.

RD: Hele enig – omkostningsbevidsthed er vigtig. Men der skal også investeres.

Mogens Jeppesen: Benchmarking DCH International – havde gode resultater med kæmpe udbytter på svineproduktion.

RD : Vi har etableret ny Erfragruppe. Kr. Haldrup fra Videncentret taler også om andet end de store udbytter !! Men vi skal klart op i udbytter.

Ole Nielsen, Skindbjerg: Dækningsbidraget er vist rimelig optimistisk – er det også realistisk ? Der skal ikke meget til at vælte det. 4% i afkast er for lidt.

Mogens Jeppesen: De faste omkostninger er blevet for høje.

RD: Der kan også ske positive afvigelser. Vi er sikre på, at de aftaler vi selv har fået lavet med vores egen jurist i år er mere sikre. Vi vælger af cleare af med kommuner inden vi kører ud og sår.

Mogens Jeppesen: Afrapporteringen – er svær at finde ud af med forskellige benævnelser på områder etc. Regnskabet udbytter/strategiplan – der skulle have været for 20 mio mere i udbytter.

Poul Erik Nielsen: Bestyrelsen/Ledelsen skal leve op til budgettet, ellers skal de ikke være her.

Mejnertsen: Egenkapital 412 mio – balance 455 mio – kan det sælges til 475 mio, skal vi gøre det nu. Skal vi godkende dette budget, skal der min. kunne udbetales 40 mio næste år. Gør det nu professionelt – også generalforsamlingen, som er alt for lang med for meget snik snak.

Dirigenten : Budget skal ikke godkendes – er ikke til afstemning.

Forsamlingen bestemmer jo selv, hvor langtrukket generalforsamlingen bliver.

Ole Skårhøj: Budget, udbytter er det realistisk ? Kan vi avle 50% mere ?

CM: Mængderne i forhold til 2011 – er vi over. Og med de nuværende indsatsplaner føler vi os trygge. Der er mange skruer vi kan dreje på – vi har tiltro til forudsætninger.

Ole Nielsen, Skindbjerg: Vi fik en strategiplan som ikke holder ?

CM : Ved godt, at vi ikke har kunne levere – men vi tror på, det kommer.

Ole Jørgensen: Hvis vi skal kunne sælge selskabet, skal vi have arbejdet gode udbytter op. Kraftig turnaround med at skifte majs ud med solsikker, velvidende, at der ikke er to steder, der er ens i Rumænien. Vi famler lidt i blinde, har snakket meget om at majs er godt pga det varme vejr – nu skifter vi pga et enkelt dårligt år. Må vi bruge alle de kemikalier vi vil ?

Jørgen Evald Jensen, planteavlskonsulent: Vi må bruge det, der er fornuftigt – og tildele det, der er brug for af kemikalier og gødning.

Preben Hansen: Vi har været i Rumænien i foråret med en måneds mellemrum. Vi kunne godt kigge til naboerne – men de er også meget forskellige. Vores marker kan sagtens matche de andre. Sæsonen sidste år var væsentlig anderledes end i år. Selvom det ser godt ud, skal markerne drives i flere år for at give maximal udbytte. Gødning optages anderledes end herhjemme – og er måske langsommere omsættelig. En meget lang proces at få ændret. Vi har fine marker – også i forhold til naboerne. Ved at det tager tid – og har tiltro til, at tingene kommer med tiden. Mine aktier er ikke til salg !

Jørgen Evald Jensen, planteavlskonsulent: Har skrevet rådgivningskontrakt på 6.000 HA i nærheden af Mizil. Udbytter ligger væsentlig højere, end vi har budgetteret her – men vi skal have tålmodighed med at få jorden gjort klar. Det tager tid, men vores budget er meget realistisk.

Mht. Solsikker: De er mindre følsomme, når vi ikke kan nå at så det hele på 3 dage. Større sikkerhed. Kan bruge de maskiner vi har, til dette formål.

Aktionær: Er Rapsen er stabil afgrøde ?

Jørgen Evald Jensen: Raps hvert 4. år hvis målet er 4 tons/HA.

Michael Skovhus: Vi købte aktierne og vidste, at det var en langsigtet plan, så hav tålmodighed. Gode nyhedsbreve – gerne flere, når I har været dernede ca. hver 14. dag.

Dirigenten : Punkt 5 og 6 skal ikke til afstemning, men tages til efterretning.

Ad. 7: Valg til bestyrelsen
Genvalg til:
Claus Melgaard
Preben Hansen
Palle Kjærsgaard
Jens Bigum

Skindbjerg Holding Ole Nielsen stillede også op, men blev ikke valgt.

Ad. 8: Valg af revisor

På valg Willy Møller – genvalgt.


Ad. 9: Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer

Forslag 1: Fra bestyrelsen – vedtaget – se pkt. 4

Forslag 2: Fra bestyrelsen.
Information til forslaget:

2A For at fremme omsætteligheden af selskabets aktier.

2B Følge heraf, for det ikke berører nuværende aktionærer.

Vi reducerer hermed restriktionerne på aktierne, idet stemmeretsbegrænsningen lempes fra i dag godt 3% til ca. 10% af stemmerne. Hvis en ny potentiel investor ønsker bestemmende indflydelse, kan der tages stilling hertil på en (ekstraordinær) generalforsamling.

Forslag nr. 2 vedtaget ved håndsoprækning – kun 2 stemte imod.

Forslag 3: Fra aktionær Klaus F. Pedersen

Information til forslaget:

CM : Indkaldelsen til generalforsamlingen skal sendes ud med post for at vedligeholde vores adressekartotek.

Forslag 3 vedtaget ved håndsoprækning – ingen stemte imod.

Forslag 4: Fra aktionær Mogens Jeppesen

CM: Meget godt indspark i forslaget, og nogle af tingene vender vi tilbage med.

Vi forkaster det i sin helhed, da det er problematisk i forhold til lovgivningen og i strid med ånden og strukturen i opbygningen af et aktieselskab.

Dirigenten :Generalforsamlingen vælger sin bestyrelse, som skal drive virksomheden. Her er der en række punkter som er i strid med selskabslovgivnings ånd, og de fleste ting skal de arbejde videre med. Det egner sig ikke til en firkantet beslutning.

Dirigenten: Mht. Benchmarking – kan det ikke vedtages. Hvad betyder det ?

Pas på ikke vedtaget noget, som ikke kan holde. Få et godt samarbejde med ledelsen/bestyrelsen i stedet for. Hvis ikke bestyrelsen lever op til det generalforsamlingen forventer – må vi gøre noget til næste år.

Bestyrelsen accepterede at:

• der sker afrapportering for hver site for sig og
• at der rapporteres opfølgning på status på tilsåning og høst i faktiske tal.

De øvrige punkter er en henstilling til bestyrelsen, som der skal arbejdes videre med.

Ovenstående blev accepteret af forslagsstilleren.

Ad. 10: Eventuelt 

Niels Busk: Det er helt naturligt, at aktionærerne stiller skarpt, men denne generalforsamling må ikke ende negativt.

Vil gerne minde om, da vi var samlet første gang vidste vi, vi tog hul på et langsigtet projekt, som ikke ville give afkast her og nu.

Det er også meget sværere at få jomfrujord i drift, end vi havde drømt om. Set med mine øjne, er direktions og formandens arbejde i orden – vi bygger, vi køber jord – og bestyrelsen har heller ikke siddet på hænderne.

Jeg er stolt af at være en del af en bestyrelse/ledelse som bliver højt respekteret i Rumænien på vores handle- og væremåde.

I skal som aktionærer være stolte af at være med i denne investeringsforening.

Et aktiv, som er i et stade på vej opad. Det er begyndelsen på noget meget spændende – vi kunne ønske os lidt bedre vejrlig, men der er truffet en række beslutninger og dispositioner, som gør, at vi er ganske rolige. Vi har taget rigtige beslutninger nu = rettidighed omhu, Pludselig så kommer tingene. Tillykke med jeres selskab – skal nok blive et godt aktiv !

Mogens Jeppesen: Godtager hvad du siger, men man skal sælge et selskab på vej op og ikke ned. Vi regnede med at skulle børsnoteres – forpligter bestyrelsen til at tænke lidt mere på de aktionærer, som har behov for at sælge deres aktier.

Hans Sørensen: Ros til bestyrelsen for arbejdet – ser det som en langsigtet og god plan.

CM : Vi Udarbejder normalt en salgsliste efter generalforsamlingen og sender ud.

Vi kan godt gøre det anderledes – evt. 4 gange om året i stedet for, vil blive overvejet.

Dirigenten takkede for god ro og orden og formanden takkede for et godt dirigent hverv.

Referent Birthe Dencker Sørensen         Dirigent, Advokat Ole Nielsen