
Kære aktionærer
Jeg har i juli informeret fra min tur rundt til vores ejendomme i Rumænien og oplyst nogle foreløbige høstresultater, og har nu de endelige resultater.
Det trak lidt ud på grund af nogle regnvejrsdage, specielt på ejendommene i øst.
Som sædvanligt er der store variationer i udbytterne, men de 3 vinterafgrøder har alle leveret over budget, som det også ses i skemaet herunder:
| Afgrøde | Antal ha | Høstet | Budget |
| Vinterbyg | 1185 | 5,8 t/ha | 5,5 t/ha |
| Vinterraps | 2802 | 3,5 t/ha | 2,75 t/ha |
| Vinterhvede | 4602 | 6,3 t/ha | 5,5 t/ha |
Vi har kun solgt lidt byg og hvede der hvor vi mangler lagerplads, da prisen på disse afgrøder var noget under budget.
Raps har vi solgt 100%, da vi har fået priser pænt over de 347 kr./100kg der var budgetteret med, og da vi ikke er færdige med at levere, har vi ikke den endelige afregningspris endnu.
Selskabet Diagra (hvor vi har vandingsanlæg) tæt ved vores ejendom i Amaru blev overtaget 1/7-26 umiddelbart inden høst af hvede og raps.
Der har siden starten af juli været tørt og varmt, så vi har startet vandingsanlægget på de 70 ha majs, der var på den ejendom. Vi har også majs i området, der ikke kan vandes så det bliver spændende af se resultatet fra begge steder.
Vi arbejder nu på at udbygge vandingsmuligheden og at så en del flere ha majs, hvor der kan vandes.
Gødningssituationen har været meget turbulent, så vi valgte for noget tid siden at købe og få leveret alt hvad der skal bruges i efteråret, hvor det er vigtigt at få DAP gødning med ved såning.
Vi forventer at starte høst af solsikke inden for 14 dage.
Nyhedsbrevet kan også ses på LinkedIn.
Fortsat god sommer til jer alle 😎
Med venlig hilsen
Preben Hansen, direktør