

Aalborg, den 2. maj 2022
Mødeindkaldelse til ordinær generalforsamling i Agri Invest A/S
Onsdag, den 18. maj 2022 kl. 10.30
I Tårnsalen hos Agri Nord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV.
1: Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Jens Bigum.
2: Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
3: Fremlæggelse af den reviderede årsrapport og ledelsesberetning til godkendelse.
4: Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte
årsrapport. Bestyrelsen foreslår, at der udloddes 3.000 kr. pr. aktie, hvilket svarer til en
total udlodning på ca. 20 mio. kr., der vil være ca. halvdelen af årets resultat.
5: Bemyndigelse til selskabets køb af egne aktier.
6: Valg til bestyrelsen.
På valg er: Preben Hansen, Jens Bigum og Claus Nørgaard.
Bestyrelsen foreslår genvalg til alle 3.
7: Valg af revisor. Bestyrelsen foreslår genvalg af BDO.
8: Forslag om vedtægtsændringer v/advokat Esben Kjær – jf. vedlagte.
Som informeret om på aktionærmødet december 2021 blev Agri Invest annonceret
samlet til salg, da delsalg p.g.a. rumænsk lovgivning ikke er mulig lige nu.
For at undersøge mulighederne for salg, har vi lavet en aftale med Oaklins/ Kim Harpøth
Jespersen som giver information om mulighederne på generalforsamlingen.
I forbindelse med møder med Oaklins og advokat Esben Kjær er det blevet påpeget, at
en ændring af vedtægterne er nødvendig. En køber vil ikke bruge tid og penge på at
give bud, hvis 10% af stemmerne kan blokere for et salg.
Derfor er den vigtigste ændring i vedtægterne, at hvis 75% stemmer for et salg kan
det gennemføres.
Vi vil derfor kraftigt opfordre til enten at møde op på generalforsamlingen eller give
fuldmagt til afstemning og indsende kopi af fuldmagten pr. brev eller mail til:
bds@agrinord.dk / Agri Invest A/S, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV – Att: Birthe
inden onsdag, den 11. maj kl. 12.00, da en vedtagelse af vedtægtsændringerne kræver
deltagelse af min. 2/3 af stemmerne
For god ordens skyld, så har vi ikke en konkret køber lige nu, men ønsker at være klar når muligheden opstår.
9: Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
10: Orientering om salgsproces v/Oaklins – Kim Harpøth Jespersen
11: Eventuelt
Årsrapporten fremsendes som pdf. fil på E-mail inden generalforsamlingen, men vil også være tilgængelig på kontoret i Aalborg i ugen op til generalforsamlingen.
Forslag kan fremsendes indtil 10 dage før generalforsamlingen.
Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via mail bds@agrinord.dk og senest:
ONSDAG, DEN 11. MAJ KL. 12.00.
Med venlig hilsen
Preben Hansen, Bestyrelsesformand