Mødet afholdes i Tårnsalen hos Agri Nord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV samt kunne følges via TEAMS
Ordstyrer: Jens Bigum
Referent: Birthe Dencker Sørensen
Fmd. bød med glæde hele aktionærkredsen velkommen både fysisk og online.
Gennem en del år er aktionærmødet afholdt i slut november/start december for at gennemgå vækstsæsonen + et foreløbigt budget for det følgende år.
Der er de senere år opbygget et godt budgetopfølgningssystem, så omkostningerne følges månedligt. I år er der på nuværende tidspunkt solgt alle afgrøder på nær soja + sorghum, og vi kender dermed vores salgspriser.
Der har i takt med stigende afgrødepriser også været del forespørgsler på Agri Invest aktier. Det har ikke været muligt at oplyse om et forventet resultat til dem, der har spurgt, uden det først har været oplyst til samtlige aktionærer, som vi hermed gør i dag.
Vi forventer et resultat for 2021 på + 40 mio. kr., hvilket er godt 4 x budget. Dette skyldes i hovedtræk:
En lidt lang velkomst, men vigtig information inden vi går mere i dybden under de næste punkter.
Jf. ”Estimat 2021” på vedlagte PP
Punktet blev åbnet under velkomsten, men vi har lagt meget energi i at kunne vise et så sikkert estimat som muligt, jf. tabellerne i PP. Christian og Preben var i november rundt hos Jan og Steen for at sikre det bedst mulige grundlag for estimat og budget, som Christian senere vil gennemgå.
Resultatestimatet for 2021 primær drift, før indregning af skat samt danske reguleringer ender ud i +43.5 mio. Dkr. med de tal, vi kender på nuværende tidspunkt. Resultatestimat er et udtryk for resultatet af produktionsåret 2021, som rent regnskabsteknisk vil afvige i forhold til årsrapporten for 2021.
De væsentlige faktorer er, at afgrøderne er solgt til stigende priser og vi har høstet over budget. Dertil kommer, at vi også har holdt omkostningerne nede, og har bl.a. det samme antal ansatte som ved start trods en stor stigning i antal dyrket ha. Der er sparet omkostninger i forhold til budget. Vedr. kurstab kan det også ændre sig endnu.
Vedr. beskatning af overskud, kan skattemæssigt underskud fra tidligere udnyttes – men ellers er skatten 16% med samme regler som på dansk jord. Der vil være en skat, der skal betales i år – ca. 1 mio +/-.
Der er nogle igangværende leverancer, hvor der også stadig kan være nogle udsving, herunder tidspunkt for indregningstidspunkt af gevinst – henholdsvis til indregning i 2021 eller 2022
Jf. ”Arbejdsbudget 2022” på vedlagte PP
Vedlagte er udelukkende et arbejdsbudget, og endeligt budget vil blive præsenteret på den ordinære generalforsamling i foråret 2022. Produktionsbudgettet fokuserer alene på produktionsåret 2022, hvorved der i det endelige regnskab for 2022 vil være en forskydning fra 2021 til 2023
Budgettet måler vi meget på, hvordan vi forventer høsten 2022.
Væsentlig usikkerhed omkring afgrøde priser på den del, der ikke er afdækket.
Ca. 90% gødning er indkøbt og afdækket – iflg. dagsprisen nu, har vi sparet ca. 1.5 mio.
Planteværn budgettet til indgåede prisaftaler for forår 2022 og hovedparten er leveret.
Omkostninger til energi øget som følge af øgede dieselpriser som vi også ser herhjemme på brændstof.
Lønomkostninger reguleret med netto ca. 6% – da vi har et øget lønpres i Rumænien.
Administrationsomkostninger fastholdt på trods af jord- og cadasterarbejde, som er meget tidskrævende.
Alt bankgæld er indfriet og derfor er der kun beregnet rente på maskinlån.
Arbejdsbudgettet ender ud i ca. 26 mio i overskud for 2022.
Vi har solgt 13000 t hvede af høsten 2022 som er godt 30% hvis det afregnes som brødhvede, 166 kr., og 159 kr. hvis det bliver foderhvede. Vi har af høsten 2022 solgt 1000 t raps til 400 kr.
Spørgsmål fra aktioner: Risikoafdækker vi?
PH/CB: Ja, så godt som vi kan. Vi har solgt 30% af hveden – købt gødning og kemi tidligt ind til gode priser. Også for at sikre levering og ikke mangle, når vi skal bruge det. Vi kan eks. ikke afdække på diesel.
Vi laver lidt afdækning på raps, og tør godt sælge 1 ton på de ha, der er gode nu.
Sælger mere raps når vi når frem til foråret – men vi er noget forsigtige, og tænker på, hvordan det gik i Amaru forrige år, hvor der stort set ikke blev høst!
Kan vi lukke noget på de niveauer vi kender nu, vil det være super, og vi har aldrig prøvet at sælge så meget forud som i år. Den del der er solgt, kan tage toppen af udsvingene.
Gødningsprisen kender vi, men der kan stadig være store udsving i salgspriser mv.
a) Overordnet gennemgang v/Preben Hansen
Daglig drift handler om meget andet end såning og høst. Jorden er vores helt store værdi, og der optimeres løbende med leje aftaler, bytte jord, lokalisering af ejet jord der ikke er aktivt og meget mere.
Lejeaftaler er gode, men i vest har vi et ret stort areal, hvor lejerne selv har søgt støtte mv. Her arbejder vi rigtig meget på at få flere lejekontrakter ind. Vi har lokket folk med en bonus, hvis vi kan lave en 5 årig lejeaftale – har givet positiv dialog og indgået flere lejekontrakter.
I vest er der planer om opsætning af 33 vindmøller, hvor de første forventes sat op i 2023. Jan har et godt forhold til dem og vi vil gerne have dem på en lige linie på markerne. Risikoen er, at vindmøller bruger meget lidt plads/jord, så pludselig kan man have en stående på naboens jord, og vi mister lejeindtægten. Her har den gode dialog og aktive indsats bestemt hjulpet os.
I Amaru er der ikke så meget jord til leje, modsat i Videle.
Vi kigger hele tiden og prøver at optimere. Vi har kigget på nogle arealer, som er meget attraktive, da de ligger imellem det, vi ejer.
Videle er den mindste farm, og her er en udbygning påkrævet. Alternativt at leje et siloanlæg der ligger tæt på banen, som er en rigtig god placering mht. at få gødning og afgrøder mv frem og tilbage.
I øst er der aftale på de første 50 ha til solceller, og der er stor interesse for mere.
Der er selskabsmæssige forhold, hvor strukturen hele tiden skal tilpasses og ændringer i lovgivningen incl. skatteforhold og jordlovgivning.
I høsten fik Steen købt en hel del korn af lokale i Videle, som blev videresolgt til gode priser. Sidegevinsten var god kontakt til mange lokale, og det er meget tilfredsstillende at få vist den tillid, at de bare kommer og læsser korn af hos os, uden de har fået penge på forhånd.
Der er nok af opgaver til Jan og Steen og det har også betydet, at de ikke kunne være her i dag. Jan kan heller ikke være med online, men har fremsendt materialet i PP, som PH vil gennemgå.
Steen skal i morgen underskrive en del af et større jordbytte i Videle, men via Teams gennemgå den fremsendte PP.
Jf. vedlagte PP fra Amaru/Videle
Såning startede tidligt den 30. marts mod normalt midt i april. Herefter blev vejret noget ustabilt med rigeligt med nedbør som gav overfladevand og klæge marker, som gør det svært at få dem tørre igen. Der var områder med dårlig fremspiring, som giver en kombination, så vi ikke kan insektbejdse mere. Især solsikke og majs har vi fået dispensation til og med sidste år. Vi forventer ikke at få det i år. Solsikke har vi ikke måtte bejdse i mange år, og specielt biller æder de små spirer. Mistede 30-40% planter i nogle områder.
Efterår 2021 – Amaru/Videle: Vi har haft udfordringer med vejret, og sandelig også Covid-19 udbrud. Først i Videle og senere i Amaru, så det gav udfordringer mht. bemandingen i efterårsarbejdet.
Fik noget vand i august og fik sået raps begge steder – spirede rigtig fint i Videle, men fik ikke nok vand til det kunne spire i Amaru. Får vi en mild vinter kan planterne nok godt overleve – ellers må vi omså de 350 ha med solsikke til foråret.
Hvede blev sået sidst i september og først i oktober. Gik og ventede på vand, da der var ekstremt tørt og meget svært at lave et godt såbed. Bestyrelsen på besøg i oktober og så udfordringer med at så. Midt i oktober fik vi så mellem 60-100 mm vand midt i oktober og måtte holde stille i 1-2 uger. Gik først rigtig i gang med hvedesåning sidst i oktober og såede til midt november. Normalt er det ok, og alt er spiret og kommet godt op. Vi har sået de arealer vi ville, og har stadig ok vejr og ikke rigtig koldt endnu.
Markplan 2022: Ligner 2021 – 50% hvede og 15-20% raps.
Jord – den evige udfordring:
Cadasterarbejdet er fuld gang i Videle og Amaru. Betyder utroligt meget at vi kan håndhæve, det er vores jord.
Hen over vinteren får vi lavet komplette GPS kort i Google Eart i Videle og hen over forår 2022 i Amaru.
Jf. vedlagte PP vedr. Cadaster arbejdet.
Der er solgt lidt jord fra i Amaru hvorfor arealet nu er mindre.
Landbook kontoret i Buzea har en behandlingstid fra 3-6 måneder inden vi får det registreret. Har pt 579 ha der ligger og venter.
Registreringstiden i Videle tager kun ca. 30 dage, hvilket er en væsentlig faktor for at lave det færdigt.
PH gennemgik Jan Kærvangs PP, som er meget udførlig, og derfor udgør referat i sig selv.
Se vedlagte PP over investeringer 2021 og planlagte investeringer 2022
Udgør i sig selv referat.
Vi er så langt fremme med cadaster, at vi er salgsklare, og har kigget på forskellige muligheder. Samlet har Agri Invest har vist en god takt til at klare sig som selskab. Vi er gået fra at dyrke 8.500 Ha til 10.500 med samme antal medarbejdere.
Vi har sammensat salgsmateriale på det samlede AI med det henblik, at sætter vi det hele til salg, så påvirkes vi ikke af den rumænske lov med 80% beskatning.
Værdien vil være ca.100 mio Euro. for hele Agri Invest.
Christian Brasholt fremlagde Teaser:
Teaser er lavet og skal være en appetizer for salg med overordnede punkter:
Beskrivelse af virksomhed, hvad muligheder der er – også med jord, der ikke er i drift.
Energi muligheder vindmøller/solceller.
5 års plan på yderligere 800 Ha i drift i Øst.
Organisationen – i 2016 var vi 54 ansatte –driver nu 2.000 ha med kun yderligere 2 ansatte.
Status på jord – gengivelse, kun ganske lille del ikke i proces
Jordsammensætning – ud fra en international base, jordstigning mv.
Når man handler jord i Rumænien og eks. handler 500 ha er det kun de 400 man får en go pris på.
Oversigt over produktion – udbytter mv.
Præsentation af hver farm, markers placering, udbytter og generel beskrivelse af maskinpark.
Data – præsentationer de seneste år
Økonomiske oversigter – estimater mv. 5 års fremskrivning.
Efter mødet har vi planlagt en pressedækning om Agri Invest med det forventede resultat og omtale af Teaseren.
Spørgsmål fra aktionær: First Farm har solgt jord – kender vi priserne og hvad krav, de har haft?
PH: Aftalerne er indgået inden den nye lov i kraft, og vi kan ikke sammenligne os selv med det. Vi har ikke været i dialog med dem, da de ikke er aktuelle købere for os. De har solgt til en tysk familieejet fond, som i forvejen har jord i området.
Vi har heller ikke overvejet børsnotering, er alt for små og det stiller rigtig store krav, og vi mener ikke, det er aktuelt for os.
Svar på spørgsmål fra aktionær omkring udbytte af vindmøller/solceller:
PH: Vi får 8000 Euro pr. år pr. mølle. Der er mulighed for solceller på et lille areal i Amaru og i Videle har vi indtil videre en aftale på ca. 50 ha på lejebasis og giver 1250 Euro pr. år. Vi prøver hele tiden at få de bedste priser – måske er det en del af fremtiden?
Ole Nielsen: Hvordan er likviditeten?
PH: Al bankgæld er betalt og der ligger 25 mio i kassen i Rumænien. Generalforsamlingen bestemmer, om der skal udbytte ud til aktionærerne.
Flemming Christensen: Hvor mange % er i cadaster?
PH: Vi lander på ca. 95% midt i 2022. For 3,5 år siden lovede vi 80% indenfor 3 år!
Spørgsmål omkring resultat på Soya, hvad er årsagen:
PH: Prisen er OK på det – og tæller med i stedet for efterafgrøder. Det har været svært at sælge soya lige nu.
Spørgsmål omkring udbytter:
Store forskellige udbytter – hvad skyldes det? Har det noget med gødningen/behandlingen at gøre?
JS/PH – Det er såtidspunktet, nedbørsmængden og vejret der afgør det, men det afhænger selvfølgelig også af jordbundstallene.
Mikkel Søndergaard: Det kan være svært at have fokus på daglig drift og samtidig salgsmode – er det målrette vækst eller salg. Hvad gør I af overvejelser – hvad er strategien?
PH: Vi har været lidt bagud med at udvikle i drift mv., så nu arbejder vi målrettet med dette. Den samlede org. virker og kører godt. Derfor måske mere interessant at købe hele selskabet. Vi skal ikke agere ud fra, at vi får solgt indenfor et år eller 2 – så kommer vi bagefter med udviklingen.
Poul Frederiksen: Godt vi tjener penge nu – og dejligt at læse artiklen, men synes vi har været mange år om det. God oplevelse at sidde her i dag.
Bo Arvin: Mht beskatning – er det 80% beskatning hvis vi sælger i små bidder og ikke, hvis vi sælger det samlet? Vi skal undgå hård beskatning, også ved udlodning – vi skal have en retning på det.
CB: Regelsættet omkring 80% beskatning omkring jord i ejerskab under 8 år – enten direkte eller indirekte ejerskab – er uafprøvet i Rumænien. Vi har været i dialog med 2 skatteeksperter / 2 advokatfirmaer som beskæftiger sig med området, og samstemmende udtrykker de af salg af jord som vi har haft i ejerskab under 8 år, eller sælges via selskab med en ”dato under 8 år” – vil medføre beskatning. Der er igangsat tiltag i lighed med indhentelse ”bindende svar fra SKAT” hos de rumænske myndigheder, som dog nok må forventes at blive vejledende i stedet for bindende. Udfordringen er, at der ikke er nogen efterprøvet praksis omkring 8 års problematikken.
Den endelige beskatning på dansk jord, ved et helsalg / delsalg er forskelligartet for den enkelte aktionær i Danmark, herunder forskelligartet ejerskab af Agri Invest aktien (personlig ejet, ejet i pensionsordning, ejet i selskabsstruktur m.v.)
Ole Nielsen: Har I overvejet Fusion med First Farm? Så slipper vi for de skattemæssige problemer og kan blive børsnoteret. Får så nok andre udfordringer med ledelse, organisation mv.
Henrik Gøttrup: Med de gode udsigter med hvedepriser mv – hvorfor så sælge nu?
PH: Vi ved slet ikke, om First Farm vil synes det er en god ide – men det vil da være nemmere at omsætter aktierne, hvis vi er børsnoterede. Om vi skal sælge eller ikke, skal nok drøftes på generalforsamlingen, hvor vi også kender det endelig resultat, som nok vil give mere interesse.
Jens Andersen: 5 års budget – hvad regner vi med der?
Bøje Tambour: Hvordan ser budgettet ud når der tages højde for vindmøller og solceller – og hvad kan man regne med?
CB: For 2022 er der estimeret et EBITDA på 4,8 mio. EUR, baseret på kendte forhold p.t. vedrørende gødningspriser/afgrødepriser, og de forhold som er afdækket for 2022.
Ud fra forudsætninger for 2022 er der lavet en 5 års fremskrivning, herunder forudsat at vindmøller udvikles i vest, solceller udvikles i Øst, tillige med at et areal på ca. 800 hektar af egen jord bringes i yderligere drift (lejeaftaler eller dyrkning) – hvorefter at der estimeret et EBITDA på 5,4 mio. EUR
Ole Skårhøj: Hvor mange aktier handles der årligt?
PH: har været ganske få, men der har været lidt mere gang i den de seneste måneder.
Ole Nielsen: Har aktierne til salg – folk vil købe til kurs 80-90? Vi må have et bedre bud på at beregne aktiernes værdi? Ser på det, men vil ikke sælge for billigt nu.
Søren Jensen: Svar til Ole – se hvad du bliver budt for aktierne, og du kan sige, hvad du vil have.
PH: Værdi hele selskabet Omkring 100 mio. euro (750.000 Dkr.) = aktiekurs 220 – 230
Bo Arvin: Kunne man oprette intern børs?
JB: Nej, vi må ikke oplyse handlernes pris. Vi kigger ind i et regnskab, som ser godt ud, men det ikke er afsluttet. Det bliver meget nemmere at handle, når selskabet kører godt.
Spørgsmål: Foreslår bestyrelsen udlodning?
PH: Måske en udlodning på omkring 3.000 Dkr. pr. aktie og udlodde 20 mio., men pt kan vi ikke sige mere før vi rammer generalforsamlingen.
Per: Har vi prof selskab til at sælge – eller er det lokale landboforeninger mv. der hjælper?
PH: Vi har samarbejde med BDO i København, som har hjulpet med oplægget. Vil ikke anbefale prof. og dyrt firma – mange mio. i spil, kræver nye systemer mv., så det tør vi ikke.
Jens Møller Nielsen: Kan selskabet sælges inden generalforsamlingen.
PH: Nej – det kan vi ikke.
PH: Takkede for fremmøde og debat – følg gerne med på hjemmesiden, hvor der løbende lægges billeder mv. op.