Referat fra generalforsamling i Agri Invest
Tirsdag, den 18. maj 2021 kl. 10.30 via Teams pga Covid-19
Ad 1: VALG AF DIRIGENT
Jens Bigum foreslået af bestyrelsen og valgt. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet via mail den 3. maj 2021 og dermed beslutningsdygtig iflg. vedtægternes §8.
Teams bruges til at understøtte video og lyd, JB gav kort intro omkring brugen af dette.
Referent: Birthe Dencker Sørensen
AD 2: BESTYRELSENS BERETNING OM SELSKABETS VIRKSOMHED I DET FORLØBNE ÅR
Formand Preben Hansen bød velkommen til generalforsamlingen, som desværre igen i år ikke blev med fysisk tilstedeværelse. Det var godt, at vi ikke udskyd noget sidste år, da nedlukningen blev meget længere end forventet.
Aktionærmøde og ekstraordinær generalforsamling måtte også afvikles uden fysisk fremmøde. Der var stor og nok opbakning med fuldmagter til, at vi kunne gennemføre vedtægtsændringer – tak for det.
Det har så gjort, at vi i dag kan afholde generalforsamlingen online.
Corona har bevirket, at en del kontorarbejde i Bukarest sker hjemmefra. Heldigvis er alle vores dokumenter tilgængelig online nu, så der ikke nogen opgaver, der ikke bliver løst.
Salgsprocessen har været sat noget i stå, men er nu ved at komme i gang igen. Cadaster arbejdet er forsinket lidt i slutbehandlingen på cadaster kontorerne. Det positive er, at det presser det Rumænske system til at indføre digital underskrift, godt nok ikke i stor stil, men vi oplevede dog i sidste uge, at vores bank nu tager det i brug til visse ting.
På aktionærmødet i december gennemgik vi det landbrugsfaglige, hvorfor jeg i dag kun berører det i mindre grad. For at give et sammenhæng til Årsrapporten, vises markplanen på næste side.
Vækstsæson 2020 startede nogenlunde normalt men så begyndte det at blive tørt, værst i øst hvor Amaru blev meget hårdt ramt. Ved ikke om I kan huske billedet med vandflasken:
Markplan 2021 – Maj måned
Vi såede kun nogle få ha om for som vores dygtige og erfarne driftsledere siger:
Er der ikke vand nok til den afgrøde der står på marken, er der heller ikke nok til en ny afgrøde – med mindre der kommer meget vand fordelt ud over resten af sæsonen.
I Amaru gav hveden kun 1,4 t/ha og Majs 2 t/ha, i Videle også under det normale mens Oravita leverede et normalt udbytte.
På det tidspunkt var jeg ret overbevist om, at vi ville ende med et minus resultat for året 2020!
Hvorfor ender vi så alligevel med det hidtil bedste resultat? Jo, fordi mange af de tiltag vi har gjort de senere år begynder at virke:
Hoved- og nøgletal, resultat
Hoved- og nøgletal, Egenkapital
Hoved- og nøgletal, Egenkapital
Udvikling i DKK/RON
Kursudviklingen har været hård – startede ved 220, og er nu på 150,96!
Rammer os på resultat og egenkapital!
Tilgodehavende moms – realiseret
Realiseret ctr. budget
Resultatet 2020 betyder, at vi i starten af 2021 har været i stand til at nedbringe driftskreditten væsentligt, så vi starter det nye år ud med en faldende renteudgift.
Det store jordswap i Oravita er afsluttet i 2020.
I Oravita er der lavet aftale om placering af 33 vindmøller, forventes etableret i 2022 til 8.000 Euro/mølle/år.
I øst er der lige startet dialog om placering af solceller, men ingen aftale endnu.
Cadaster planen som blev fremlagt for 3 år siden er stort set forløbet som planlagt.
Indregning af landbrugsjord, t.DKK
Det ser også ud til, at vi kan gennemføre planen lidt billigere end de 8 – 9 mio. kr. der var forventet – yderst tilfredsstillende.
Noget blev lavet som statscadaster, som betales af staten.
Ud over vigtigheden af at få lavet cadaster og kortmateriale, giver det også bedre mulighed for at bevise, hvad der er vores, og på den måde få mere af eget jord i drift eller lave bytte aftaler.
Salg af ejendom gik helt i stå sammen med Corona, men vi har hen over vinteren forsøgt at skabe en større kontaktflade.
Der er lige nu 2 forskellige, der spørger til Oravita, og vi har også fået et par henvendelser i øst. Her er vi ikke på samme måde salgsklar, men vi er nået rigtig langt med cadaster, så det vil også være en opgave, der kan løses. Havde i sidste uge en mægler og en mulig køber med rundt på begge ejendomme.
I har jo i flere omgange hørt, at det var lige ved og næsten, og vi vil derfor også undlade at sætte tid på.
Vi er dog åbne overfor alle muligheder for salg.
Tak til vores loyale og dygtige medarbejdere med Jan og Steen i spidsen, Birthe for at holde styr på hjemmeside m.m., øvrige samarbejdspartnere i ind og udland, alle aktionærer for en stærk opbakning, hele bestyrelsen hvor du, Jørgen Stougaard, ofte involveres og tak til Christian Brasholt for igen i år sikre, at alt stemmer på sidste decimal.
LIDT INPUT FRA Preben’s TUR TIL RUMÆNIEN I UGE 19.
(Se billeder fra turen på hjemmesiden under Nyheder)
Var tidligere i Rumænien mellem 12-16 gange/årligt. Glad for, at der i dag er mange ting, der er blevet godt struktureret, der virker anderledes, og er blevet mere digitalt.
Startede i Oravita hos Jan. Her er siloanlæg og korntørreri – området er ret kuperet, og der har været meget vand, men vi har nu sået færdigt, og det ser godt ud. Hovedparten af afgrøderne skal til floden og læsses på flodpramme ved salg.
Videle/Steen – her var også netop sået færdigt, og maskiner klar til vask. Er den mindste farmsite, og vi har lidt udfordringer med at opbevare afgrøder, og er derfor nødt til at får solgt noget, der kan leveres umiddelbart efter det er høstet. Her er gravet nye kanaler og grubbet, så det betyder meget for driften.
Amaru/Steen: Lidt større farmsite. De er de også gode til selv at reparere maskiner dernede – selv de lidt større, som fremgår af billedet med en adskilt rendegraver. Udfordringer at hente korn mv. hjem, så her bruges vejhøvl (som på billedet ses under opbygning) for at få vejen klargjort inden høst.
Vi har her et stort siloanlæg samt såsædsanlæg. Er indkøbt brugt i DK og opgraderet til større kapacitet. Høsten var ringe her sidste år, men i år har vi rigtig fine arealer med forskellige hvedesorter til såsæd. Solsikke er kommet godt op. Forårssæsonen er noget lang – og de lover regn de kommende dage, hvilket vil gøre det godt nu.
Vintersæden ser generelt godt ud – også bedre end i vinter. Eneste vi har sået om er 10-15 ha i kanten af en rapsmark.
AD 3: FREMLÆGGELSE AF DEN REVIDEREDE ÅRSRAPPORT OG LEDELSESBERETNING TIL GODKENDELSE v/revisor Christian Brasholt
Jf. udsendte Årsrapport.
Selskabets Årsrapport er for 2020 godkendt elektronisk.
Regnskabet er udarbejdet på samme måde, som tidligere år.
Selskabets Årsrapport udviser et overskud for 2020 på 9,7 mio kr.
Egenkapitalen er stigende fra 406 mio til 454 mio kr., påvirket af værdigrundlaget af landbrugsjord på 49,1 mio kr. og kurstabet på 10,4 mio kr.
Påtegningen i regnskabet er i dens substans uændret i forhold til de seneste 3 år.
Grundlag for konklusion med forbehold:
Der er indregnet landbrugsjord til en værdi på 395,4 mio kr. Heraf er der ikke registreret formelt ejerskab – dvs. jorden er ikke i cadaster – svarende til indregnet værdi på 69,3 mio. Denne usikkerhed danner grundlaget for den indregnede værdi. Denne er meget faldende – eks. fra 148,1 mio kr. i 2017, og skal gerne helt forsvinde, efterhånden som jorden kommer cadaster.
Indregnet jord, der ikke er i drift = 39,4 mio kr. Stigende i 2020 fra 33,6 mio kr. i 2019 pga øget jordværdi i forhold til valuarvurdering – areal +/- samme niveau.
Momsforhold: Samme som tidligere – moms tilgodehavende på 3,2 mio mod hensat 1,6.
Faktum er, at momsen er udbetalt uden kontrol, og kan derfor korrigeres af Skat. Reservationen svarer til den forventede korrektion.
Der henvises til årsrapportens ledelsesberetning og noter, som giver udvidet beskrivelse af forholdende.
Spørgsmål til beretning og regnskab:
Bo Arvin: I relation til evt. salg står der i Ledelsesberetningen:
Der er en restriktion for generel handel med jord – hvad består det af?
PH: Ny lov omkring jordhandel trådte i kraft sidste år – mest for at ramme udlændinge. Det ser ud til, denne bliver rullet tilbage sidst på sommeren. Vi skal sælge selskaber og ikke jord – og det skulle kunne lade sig gøre uhindret, og uden loven rammer os.
Bo Arvin: Er der forventning om at handle i år?
PH: Vi er 100 % klar til salg i Oravita – men tror ikke på, det lykkes i år. Vi skal være enige om pris mv., siten er stor, og det skal være købere, der har pengene. Det hjælper os lidt, at vi nu har tjent penge på alle ejendommene.
Valdemar Bogh: Flot med vindmølle rettigheder i Oravita – årlig betaling på 2 mio og fremefter. Kan det beløb kapitaliseres i salgspris?
PH: Hvis det skal være rimeligt, så skal det – men vi har ingen garanti, og så vil de kun betale 100 Euro pr. mølle pr. år indtil der startes på etablering og derefter 8000 euro pr år pr mølle. I det øjeblik de anlægger vej mv, så skal de betale. De ansøger i år, så vi ved mere sidst på året. Det er bestemt et plus, at der i forvejen står vindmøller derovre. De står selv for ansøgning og byggeri, og da de først fik snakket med Jan i Oravita, blev det mere seriøst. Der etableres gode veje at køre på ud i markerne, hvilket også kommer os til gode. Umiddelbart det bedste bud, vi har set, og går allerede i proces nu.
Solcellerne har vi først lige fået henvendelse om nu i øst – Steen og vores advokat skal mødes med dem i denne uge.
Ulrik Lund Jacobsen: Tak for beretningen. Er ikke sikker på, at aktionærerne er så tilfredse – de er bekymret for aktiekapitalen. Tallene er kun driftsnøgletal.
Husker tidligere generalforsamling – ambitionen var, at forrente aktiekapitalen med 9% årligt.
Hvordan er det gået siden 2008 – til trods for, at aktierne faldt i 2009 og 2010.
Indre værdi kurven viser en forrentning på 2,73% over hele årrækken?:
PH: Vil forsøge at svare så godt som muligt, kan evt. uddybes senere.
Vi var meget på hælene, og har ikke haft så mange valg. Hvad kunne vi gøre for at styrke bestyrelsen? Formålet er at opfylde de mål, der er sat. Vi har købt op, sat i drift og skal have solgt. Der er lang vej, hvis der ikke er styr på jorden – er trods alt vores væsentligste værdi. Syns vi nærmer os, og vil gerne have solgt den første ejendom nu.
Skal vi sikre en fornuftig forrentning, skal vi sælge til en rimelig høj pris.
Mht. strategiske mål – vi har kørt meget efter, at få tingene til at fungere. Vi havde ikke økonomiske midler til at lave store ændringer i virksomheden. Værste situation ville være at komme og bede aktionærerne om at indbetale penge – det har vi heldigvis ikke har været nødt til.
Syns vi ser muligheder for salg nu. Køberne kigger på, om der er økonomi i driften – jordstigningen er væsentlig og giver udslag på indre værdi. Vurderingsrapporterne er lavet i relation til handelspriserne i området. Om bestyrelsen har de rette kompetencer, må være op til aktionærerne. Vi syns selv, vi har fået tingene kørt i balance. Der er meget praktik, som skal falde på plads for at være i stand til at sælge, og det skulle være gjort for 10-15 år siden, desværre. Nu er vi tæt på målet – og vi har en anden og meget bedre viden i dag.
Ulrik Lund Jacobsen: Tak for svar – mener direktionen skal stå for driften, og bestyrelsen sætter rammerne. Tiden er til at få noget solgt fra. Respekt for resultatet – men en tør høst mere, så er det hele nulstillet igen.
PH: Syns vi har fået gode henvendelser de seneste måneder – men vi skal finde de købestærke og virkelig interesserede, for at lave en handel.
Ulrik Lund Jacobsen: Kan revisionen lave driftsnøgle tal og sende med ref. ud ?
CLA: Vil lave alt, hvad der ønskes – ULJ kontakter CLA og aftaler.
Finn Fogtmann: Ros til direktionen og hele teamet. Man har formået at vende skuden til et flot resultat i forhold til 4 år siden, hvor det så sort ud. Så længe kursen er flot, er der ikke nogen grund til at ændre på det – fortsæt det gode arbejde og ansæt ikke andre.
Valdemar Bogh: Forstår begge synspunkter – en væsentlig ting er de problemer, vi har været i. Syns vi klarer os ret godt nu, flot resultat og skuden er vendt i forhold til de udfordringer, der har været. Syns det er godt med bestyrelse med kendskab til landbruget.
AD 4: BESLUTNING OM ANVENDELSE AF OVERSKUD ELLER DÆKNING AF TAB I HENHOLD TIL DEN GODKENDTE ÅRSRAPPORT.
JB: Anbefalede beretning og årsrapport blev godkendt med de bemærkninger, der var kommet.
Bestyrelsen anbefalede i regnskabet, at overskuddet bruges til afvikling af gæld.
Begge dele vedtaget af forsamlingen, uden skriftlig afstemning.
AD 5: FREMLÆGGELSE AF BUDGET 2021
CLA: Ligner det, der blev fremlagt på aktionærmødet i december, med et par justeringer.
Endelig budget ender i en markplan på knap 10.400 ha. Selskabet forventer nu omsætning på 63,7 mio.
Overskud på 9,9 mio kr. forventes før skat og regulering på dansk jord.
AD 6: VALG AF BESTYRELSE
På valg: Jørgen Stougaard, Bent B. Jeppesen, Ole S. Madsen, Lars S. Olesen
Ole S. Madsen og Lars S. Olesen modtog ikke genvalg.
Genvalg til: Jørgen Stougaard og Bent B. Jeppesen og nyvalg til Bjarne Møller og Søren Jensen.
Der var ikke andre forslag, og der var ingen skriftlig afstemning.
AD 7: VALG AF REVISOR
Bestyrelsens forslag var at fortsætte med BDO.
BDO genvalgt uden yderligere kommentarer.
AD 8: EVENTUELLE FORSLAG FRA BESTYRELSE ELLER AKTIONÆRER
Intet modtaget.
AD 9: EVENTUELT
PH – Lars S. Olesen har været med fra start og Ole siden 2015. Oplevet en turbulent tid – takkede begge for indsatsen. Gratulerede de genvalgte og nyvalgte Søren Jensen og Bjarne Møller, og ser frem til et godt samarbejde.
Dirigenten takkede for en god generalforsamling – gode og ærlige spørgsmål og svar. Tak for forståelse og overbærenhed med denne form for afholdelse.
PH takkede dirigenten for hvervet og den gode styring. Håber næste gang bliver fysisk!
Referent: Birthe Dencker Sørensen