Aalborg, den 3. maj 2016
Referat af generalforsamling i
Agri Invest A/S den 3. maj 2016
Ad 1: Valg af dirigent
Fmd. Preben Hansen bød velkommen.
Valg af stemmetællere: Forslag og valg af 2 medarbejdere fra revisionen, Lene Kjær og Ole Suhr + aktionær Ole Skårhøj.
Forslag fra bestyrelsen om advokat Ole Nielsen som dirigent godtaget.
Fristen for indkaldelse til generalforsamlingen, modtagelse af dagsorden og regnskab overholdt iflg. vedtægterne. Alt udsendt 15. april 2016, så generalforsamlingen er lovlig og beslutningsdygtig.
Birthe Dencker referent.
Ole Nielsen gennemgik dagsordenen og oplyste, at punkt 2, 3 og 4 debatteres under et.
Valg af bestyrelse før gennemgang af budget, p.g.a optælling af stemmer.
Ad 2: Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år v/formand Preben Hansen
Formandens beretning:
Første år som formand, første beretning og det dårligste resultat der er leveret til dato med et minus på 17 mio, hvor budget var plus 8 mio.
Vi vidste fra efteråret, at det lave udbytte kostede ca. 12 mio, herefter et prisfald og yderligere 5 mio. De sidste 8 mio overraskede os, og det vil Richardt redegøre for.
Detaljer om daglig drift, er der redegjort for på aktionærmødet i efteråret.
Det er vigtigt for mig, at næstformand er fuldt informeret. Godt match – Jørgen står tidligt op jeg går sent i seng, så derfor dækker vi næsten hele døgnet. Stor tak til Jørgen for et fantastisk samarbejde.
Vi var allerede meget udfordret ved at skulle tilså ekstra meget i foråret 2015.
Nye regler om MFO gjorde, at soya arealet blev langt større end ønsket. Med den viden vi kunne indsamle og andres erfaring fra tidligere var det det, vi kunne gøre, og det var ikke de rigtige arealer til at udlægge 3 år med lucerne som vi gør på nogle arealer i år.
Et udfordrende forår gik hen i en tør sommer, og det er jo nu engang desværre vilkårene. Vi blev overbeviste om, at den grubning og dybdebehandling vi havde startet i Oravita var så positiv, at det også skulle startes i Mizil og Videle. Landbrugsdriften udføres på et ganske fint niveau, men der er jo altid ting, der kan forbedres. Vi fik i sommer og efteråret 2 maskinnedbrud som var uacceptable lange. Vi måtte bruge lokale til at hjælpe, og det er ikke optimalt, hvilket Jørgen vil fortælle lidt mere om.
Jørgen Stougaard – indlæg omkring driften:
En maskine holdt stille for længe, maskinfirmaet havde ikke nok uddannede folk, så det gav store problemer. Har nu lavet aftale med et engelsk firma, om at lave service og eftersyn. De fandt helt åbenlyse fejl ved maskinerne, men så kunne vi ikke få reservedele. Har nu lavet ny aftale, hvor vi kan få tingene direkte fra lager, og derved spare tid. Der er optimeret kraftigt på forretningsgangen, hvis der er problemer med maskinerne, og vi bliver hurtigt kontaktet så der er back-up hjemmefra indenfor 24 timer.
Uændret strategi om salg af afgrøder – uheldigt i forhold til prisudviklingen, men stadigvæk mulighed for at blande hvede, så alt opfylder krav til salg af brødhvede.
Raps er det eneste vi sælger forud, og her er ikke så vanskelige vilkår. Men heller ikke 100% sikkerhed, da der kan være risiko for f.eks. hagl.
Høsten er I informeret om i efteråret.
Efteråret – det bedste vi har oplevet med stort areal af vintersæd, som har vist større sikkerhed.
1800 ha tilsåning mere end sidste år er hårdt ved likviditeten, men mere sikre end vårafgrøderne.
Vi har afsluttet byggeri på de 2 site, og der er søgt støtte dertil, som er afsluttet. En proces, som strækker sig over lang tid, og forstyrrer noget i den daglige drift. Administrativt tungt og tungt for likviditeten
Strategiplan: Strategiplan 2016 – 2019:
Plan 2012-2016 var med for høje forventninger kan vi klart se nu. Vi manglede erfaring, men kan desværre ikke skrue tiden tilbage.
Ny strategi med afsæt i de sidste 3 år hvor vi håber at ramme noget bedre med større erfaring, vi har fået.
Lidt forsigtig med udbytter, vælger det mest sikre, men priserne er stadig altid med en stor usikkerhed.
Tydelige udfordringer på omkostningerne, med de resultater vi kan opnå.
Ved salg af sites, er en forudsætning for en god pris:
Salg:
Vi kunne bare vælge at kontakte en mægler, men det er ikke klogt – de er grådige. Ingen har eneret og Richardt styrer processen rigtig godt. Det tager lang tid – vi har udleveret en del matr. i efteråret, men der er godt gang i det nu. Var dernede i går, men vi har endnu ikke en klar aftale. De samme, som var dernede i marts – og vi har yderligere 2 fremvisninger de næste par uger, så det skal nok lykkes.
Stor tak til bestyrelse og medarbejdere for et spændende og noget udfordrende år. Ydet en god indsat, men desværre ikke tilfredsstillende resultat. Tingene vi har nu er i god forfatning og er i god drift, men vi har været lidt for optimistiske. Men jeg er stadig tryg ved investeringen.
Ad. 3: Fremlæggelse af den reviderede årsrapport og ledelsesberetning til godkendelse v/direktør Richardt Duus
Regnskabet er udsendt, og alle har sikkert gennemgået det. Her vil jeg i stedet komme med nogle analyser og kommentarer med begrundelser for det dårlige resultat.
Agri Constortium Mizil er lagt sammen med Amaru Trade, så vi har et selskab mindre, hvilket sparer omkostninger.
Vi har indført investeringsstop, så længe økonomien ser ud, som den gør. Mener også, vi har den maskinpark, vi har brug for.
Afsætningssituationen : Meget købers marked i høst – mere på verdensmarkeds niveau omkring jul og nytår, hvor vi sælger det meste hvede og majs.
Vi har ikke fået udbytte af den satsning vi har lavet mht. opbevaring i år, men vi har fulgt strategien.
Tørken har udløst en støtteordning, men vi har kun fået lidt del i den i Oravita, da vi ikke har tab nok de andre steder i forhold til naboer.
Sidst i April fik vi nye MFO reglerne, som generede os en del.
Hvorfor lander vi på et minus 24 mio under det budgetterede? (se også dias)
Omkostninger til råvarer og andre eksterne omkostninger steg voldsomt fra 2014 til 2015, hvilket naturligvis blev undersøgt (se dias).
Omsætningsaktiver: Stigning i tilgodehavender – en udfordring i 2015/16. I 2014 modtog vi al vores støtte fra oktober-januar. Pt. har vi kun fået udbetalt 50% af det, vi har til gode pga. IT problemer. Det har drænet kassen for de 8 mio.Moms til gode – ca. 3,8 var på vej ind i kassen, men fejl i indberetningen til Intercommunitar systemet gjorde, at vi skulle igennem alle vores indberetninger igen, for at få det afstemt. Da det var værst, havde vi 17 mio. DKK til gode, hvilket gav nogle udfordringer i likviditeten. Det er lykkedes alligevel at nå igennem – alle råvarer er leveret til tiden og kørt ud til tiden. Det produktionsmæssige har altså fungeret.
Egenkapitalen – Revalueret jorden i år, giver en stigning på 22,3 mio efter henlagt skat.
Samlet gået fra 403 – 407 mio.
Gæld: Steget grundet ovenstående forhold – gennemgås senere. Skulle selvfølgelig også finansiere driftsunderskuddet.
Valutakursreguleringer med 1,7 mio – grundet aktiver optaget i RON. Fiktivt – vi handler altid i Euro, men det skal med i regnskabet.
Bygninger og anlæg står til anskaffelsessummer minus afskrivninger, da vi betaler ejendomsskatter på 1,2% således at dette er det mest optimale.
Transportanlæg mv. står som hardvare – derfor er det opgjort anderledes.
Har modtaget 19,3 mio i FEADR tilskud. Gennem årene har vi i alt modtaget 27 mio. DKK, og der kunne stadig være muligheder, dog er det ikke uden omkostninger.
Negativ afvigelser fra 2015 regnskabet:
Ringere udbytter – nogle afgrøder har skuffet fælt b.l.a. Majs fra 7-8 til 4,2 tons.
Rapsen i Videle gik helt galt pga vand. Vi havde planteavlskonsulenten med dernede, men vi kunne ikke køre der eller gøre noget, så vi brugte energien på at tilså de andre vår afgrøder.
700 Ha Soya gav kæmpetab.
I alt afvigelse på 17,56 mio – 11,8 er mængde og de sidste 6 mio er priser.
Stykomk. stiger meget fra 2014-2015 – begrundelse:
Overskridelse på 700.000 kr. på soyaen – brugte mange penge på det, men fik intet ud af det.
Øget vedligehold 1,4 mio mere end i budgettet.
450.000 kr. brugt til managerassistent ind i Oravita – mente det var en vigtig investering.
Omkostningsbudgettet for 2014 holdt, men vi manglede 900 HA at få tilsået, hvilket belastede 2015 regnskabet med ca. 2 mio.
Jordskatten er steget til det dobbelte.
Kompliceret den måde, vi har selskaberne sat op – koster en del penge, men vi mener, det er rettidig omhu a.h.t. jordens omsættelighed og opnåelse af APIA/HA støtte.
Gælden er i 2015 øget med 35.888 Tkr. :
Investeringer i maskiner, siloer gårdspladsanlæg 22.220 Tkr.
Stigning i omsætningsaktiver (pengebinding) 7.265 Tkr.
Samt finansieret driftsunderskud.
Investeringer – jf. nedenstående:
| Maskiner: | TDKK | |||
| ERMO drængrubber Videle | 63 | |||
| Case IH Steiger 450 Videle | 1.565 | |||
| Great Plains Subsoiler Videle | 291 | |||
| Amazone Pantera selvk. sprøjte Mizil | 1.906 | |||
| Case IH Steiger 600 Mizil | 1.825 | |||
| VW 4×4 Mizil | 85 | |||
| Great Plains subsoiler Mizil | 291 | |||
| New Holland T9.560 Oravita | 1.700 | |||
| Toyota 4×4 incl. VAT Oravita | 210 | |||
| Vandvogn 24000l & dolly incl. VAT Oravita | 193 | |||
| Köckeling 9m såmaskine Oravita | 977 | |||
| 3 stk. grøblere | 54 | |||
| 3 x GPS til knækstyrede Case/NH | 300 | |||
| Maskin Investeringer i alt | 9.460 | |||
| Kalk Oravita, Videle og Mizil | 812 | |||
| Siloer, transportanlæg, fundam. etc. Mizil | 3.806 | |||
| brand, spildevand, affald, teknikhus, netværk | 1.338 | |||
| Siloer, transportanlæg, fundam. etc. Oravita | 3.795 | |||
| brand, spildevand, affald, teknikhus, netværk, | ||||
| mølle og -hus | 2.173 | |||
| Færdiggørelse af pladser her ud over & div | 836 | |||
| SUM investeringer | 22.220 | |||
Sluttelig vil jeg gerne informere generalforsamlingen om, at jeg fratræder stillingen som direktør.
Det er samtidig aftalt, at jeg som konsulent, i en tidsbegrænset periode påtager mig ansvaret for en række ting i forbindelse salg af Oravita siten, nemlig det juridiske, skattemæssige, servicering og facilitering af agenter og potentielle købere, samt deltagelse i forhandlinger her om.
Debat:
Bo Arvin: Vi er en gruppe på 16 aktionærer, som har holdt et møde ang. situationen i Agri Invest.
Vi har fremsendt forslag til Richardt Duus og formand Preben Hansen om opstilling af 3 nye kandidater til bestyrelsen, men de afslog, at sende det rundt til de øvrige aktionærer.
Forslaget indsendt med rettidig frist – og derfor mener vi ikke det er i orden, at bestyrelsen ikke ville sende det rundt til aktionærerne. Derfor har vi selv gjort det til de mailadresser vi har. Øvrige kan få skrivelsen efter ønske.
Vi føler os frustreret og ført bag lyset – regnede med en prof bestyrelse og ledelse, som efter etableringen i 2005 kom med en flot strategi 2012-2016 med rødt/gul/grøn scenarie, visende resultater i perioden fra 24,6 til 48,9 mio. Efter 6 års drift – 2005-20912 måtte man forvente, at ledelse og bestyrelse havde et indgående fagligt og professionelt grundlag for udarbejdelse af det fremlagte budget. I tillid hertil, har investorerne indskudt 350 mio kr. under forudsætninger, som har været fejlagtige og misvisende. Agri Invest har i dag pantsat firmaet for et lån på 50 mio kr. samt yderligere pantsat afgrøder for 14 mio kr. – også kaldet høstpant. Det fortæller, at firmaet er i en alvorlig økonomisk situation p.g.a. vedvarende negativ drift. Med samme kornpriser som er realiseret februar/marts i år, er der estimeret underskud på 10.8 mio kr. i 2016. Til trods herfor, er der ikke budgetteret med væsentlig reduktion i omk., hvilket ikke viser drift med rettidig omhu.For 2 år siden blev der foreslået positiv drift ved udlejning af jordarealerne, hvorfor EU tilskud ville generere omgående overskud. Dette blev fejet af bordet, ligesom der ikke var stemning for nye medlemmer i bestyrelsen. Det håber vi der er i dag, og vi foreslår genvalg af Preben Hansen samt 3 nye kompetente bestyrelsesmedlemmer Torben Lauridsen, Kjeld Uhrenholdt og Claus Nørgaard for at vende den alvorlige situation.
PH: Vi så ikke det tilsendte som et konkret forslag – tog stilling, og mente ikke, vi kunne sende forslag om nye kandidater rundt og dermed forskelsbehandle i.f.t. de, der foreslås på selve generalforsamlingen. Normalt, at bestyrelsen foreslår hinanden til genvalg. Vi kan ikke forfordele nogle aktionærer. Hvad I selv gør, kan vi ikke gøre noget ved, og I har gjort det sobert og ordentligt.
Strategiplan 2012 – 2016 har været helt forkert, men lavet ud fra de forventninger, vi havde. Vi kan desværre ikke lave det om, selvom det kunne være ønskeligt.
Mht. udlejning af jord – vi har søgt FEADR støtte, men er også nødt til at følge den strategi, vi laver. Vil være forkert at ændre strategi nu.
Bo Arvin: Kan der sendes forslag til nye kandidater inden generalforsamlingen både fra aktionærer og bestyrelse, til udsnedelse 10 dage før.
Dirigent: Man kan indtil afstemningen begynder, indstille nye emner.
PH: Hvis vi er enige om det – kan besluttes i dag – så er det det, vi gør fremover og kan skrive det i indkaldelsen.
Dirigent: Vi stemmer ved håndsoprækning. Forslaget vedtaget som henstilling til bestyrelsen
Ole Bouet: Bekymret, hvis vi sælger Oravita – er det klogt, da det er det bedste, man sælger fra. AP Pension gået sammen med First Farm, som også har underskud i år. Kan vi ikke finde et selskab, som vil investere i vores selskab ?
Ole Skårhøj: Enig med Bo Arvin. Har haft tillid til bestyrelsen indtil nu. Vi kan ikke være tjent med at blive ved med at lave underskud – det er ikke rettidighed. Nye øjne skal ind – men vi vil gerne
beholde Preben som formand. I er gode til at forklare jer, men underskuddet forsvinder ikke.
Henstilling: Vi sælger ”guldkalven” Oravita, hvor vi har skabt en god enhed – hvorfor sælger vi ikke en af de andre ? Der er kun 14% i skøde i Videle og Mizil. Overvej seriøst, at sælge en af de andre, og lad os vise i Oravita, at vi kan drive landbrug.
Gæld på 60 mio – og fremad ser det heller ikke godt ud. I skal se alvorligt på omkostningerne.PH: Vi lavede et selskab, der hedder Agri Invest og vi ville investere og skabe noget, der er værdi i og herefter sælge. Værdien af jord der er lavet klar, er noget højere – og vi har nu ekspertisen og erfaringen til at få de andre ejendomme lavet færdige til salg.
AP kigger vi også på, men er vi ikke gode til at drive jord, er det måske ikke så godt at få nogle ind, og så forpligtige os til at drive jord i 10 år mere. Medmindre I vil noget helt andet, går vi efter Strategien.
Ole Skårhøj: Hvis ikke vi evner at få et ordenligt afkast i Orvita, tvivler jeg på det kan gøres i de andre. Mht at sælge Oravita: Hvad er planen overfor aktionærerne vedr. afkastet ?
PH: Vil afhænge af situationen og økonomien heri – nærmer vi os, vil I blive indkaldt til møde.
RD : Cadastre registreringer – der er indtil videre afsat 4 mia. RON fra det offentlige til dette projekt i Rumænien. Det er i gang. I Mizil koster det ca. 11 – 12 mio. DKK hvis vi skal afholde alle omkostninger selv – og i Videle 3,5 – 4 mio. Vi vil lige vente med at bruge 15 mio., og se tiden an om noget kan gøres betalt af det offentlige. Købere forventer meget lav pris uden cadaster.
Ejner Lyngby: Undrer sig over, der er købere, med den drift. Er der nogle, som kan skabe overskud ?
Jens P. Storvang: Købte 1 aktie i Agri Invest for 10 år siden. Havde håbet på noget mere – det er der også mange andre. Salgsproces ? Der skal vel gennemføres et salg, med så dårlige resultater.
Hvad har bestyrelsen gjort ? Det er aktionærernes penge – så vi ønsker lidt mere info.
Bjarne Møller: Sidste år blev der nævnt 2 potentielle købere – er det de samme ? Opfordring til bestyrelsen – er vi synlige nok, når vi ikke forhandler med mæglere ? Vi har brugt et helt år – og meget isoleret. Der skal ske noget nu.
Jens Møller Nielsen: Jeg har forståelse for, at I ikke har en pris at oplyse lige nu.
Valdemar Bogh: Enig i tilkendegivelser omkring salg. Med så dårlige resultater skal vi sælge så hurtigt, som muligt. Ønsker også flere detaljer omkring salg. Salgsstrategien omkring Hvede – vi har tabt 20 kr. – kan det ikke ændres ?
Poul Erik Nielsen: Enig med Skårhøj. Hvorfor ikke sælge det hele – i stedet for kun den bedste?
Kan kun acceptere driften, hvis de faste omk/ha forbliver uændret eller lavere.
Poul Knude Nielsen: Ikke så stor tro på positivt driftsresultat. Gode beregninger etc. har vi hørt så mange gange ? Hvad har vi taget højde for nu ? Ønsker salg af hele firmaet. Sælger vi det bedste fra – skal vores penge så bruges til finansiere de andre ? Skal pengene udloddes – eller bruger I dem selv igen? Har I regnet 0 punkt ud ved salg ?
PH : Vi har fat i mange mht. salg – også mæglere. De kan nemt forlange op til 5% af salgssummen i salær. Har prøvet at sætte en pris på det hele. Vi har satset mest på Oravita – sendt matr. til 8-9 interesserede. Ikke noget helt konkret endnu. Høj salær kræver også høj pris.
Helt konkret – de vi var hos i går, var dem, vi har rimelig god tiltro til. Et velhavende familieforetagende, fremlagt det for direktør og chef i efteråret. De vil gerne se det i vækstperioden. Direktør rundt i marts, han var virkelig dygtig til landbrug og grundig. Meget positiv – og interessen er der stadig.
I mandags i Bukarest har vi fremlagt det for en stor kapitalfond. Meget kort beslutningsproces, og de kommer og ser det den 6. maj. Fremvisning af 3. hold i ugen efter. Der er interesse og seriøse folk, som har finansieringen.
RD: AP Pension – vi har en forbindelse, som vi tester gennem advokatfirma. Der kommer måske noget fra dem – men er situationen en pris på +5.000 EUR / HA – og lease back med 4-6% i rente ved drift i 10 år?.
Tror man skal være meget presset, for at indgå en sådan aftale.
Mht. Hvede – markedet er meget presset – mistet 5 kr/hkg i.f.t. salg i efteråret.
0 punkt på salgspris er beregnet på hele enheder og ikke på HA. Når vi har så store arealer, må det også have en værdi, og det er der forståelse for.
Oravita siten er ikke nødvendigvis den bedste, men den, der er længst fremme. De andre ligger bedre og tættere på Bukarest.
PH: Købere har fået en pris, indikeret ud fra hvad, vi syns er rigtigt.
Sælge det hele – så skal vi ændre strategien fremadrettet. Mener ikke tidspunktet er optimalt, medmindre der kommer en med en interessant pris.
Svar til Knude Nielsen: Kommer der et konkret tilbud, bliver I kaldt sammen omkring beslutningen.
Storvang: Fornuftig forrentning – 50.000/HA er det fornuftigt ?
Ole Nielsen: AP Pension har de lavet driftsaftale med First Farm ? Kan vi smede her, mens jernet er varmt ? Salg til eks. 80% af vores indskudte kapital kunne det være en mulighed ?
Troels Bastholm: Bjevset, at bakke ud nu ! Det er da ikke salgsklart – og dumt at sælge nu.
Lars Bech Hansen: Hvordan er prisudviklingen generelt på jord i Rumænien ?
Erik Hansen: Artikel i et blad – 8-10.000 EUR/HA lige på den anden side af grænsen v Oravita.
Har vi et salg – skal det så regnes ligeligt på aktionærerne, eller kan nogle komme ud nu.
Dirigent: Alle aktionærer er en enhed i dag.
Brian Sørensen: Strategiplanen – 2012/2016 var fejl. Syns ikke I har lært af det. Hvis jorden er steget 50% de seneste år – og skal stige 30% de næste skal det hele da lejes ud.
Jørn Østergaard: Sælg hele projektet – rapporter har hele tiden kendetegnet håbløse vejrlig dernede. Har vi Erfragruppe med andre dernede ?
PH: Konkret pris – syns ikke det giver mening at oplyse det nu. Vi kigger på markedet dernede. Kan vi afhænde til de priser, vi har pt. Slipper vi godt ud af det. Prisudviklingen – fordoblet de seneste 10 år og vil nok stige 30% fremover. Syns stadig vi skal gøre det klart og sælge hen ad vejen til fornuftige priser.
Erfagruppe er svært – da det svinger rigtig meget i områderne. Østlige del har været godt for bl.a. First Farm – ligger tæt på vores, som har været skidt. Vi gør det ikke dårligere end de andre når vi ser på markerne.
Michael Dam Madsen: Er klar til at tage tab nu – i stedet for at risikere yderligere tab. Har I fået bud – og hvad ? Direktør: Han man et nyt emne ?
Jan Larsen: Jordprisen der står i regnskabet – er der taget højde for, at noget er registreret og andet er ikke. Sælg – vi kommer aldrig til at tjene penge dernede.
Niels Lunden: Vi hører rigtig meget negativt. Nye medlemmer til bestyrelsen – hør Jens Bigum som rimelig nyt medlem, hvad han mener.
Jens Peter Hedevang: Overlader trygt til formanden og ny bestyrelse, at de finder en strategi som er bedst for os.
PH: Prisen vi blev tilbudt, var ikke interessant. Overfor ny køber skal vi komme med en pris.
Vi har ingen forslag til ny direktør. Mine aktier er ikke til salg under indre værdi = kurs 127.
Niels Lunden :Problem, hvis aktionærerne ikke er enige om, hvilken kurs der skal sælges til ?
PH: Ønsker man at sælge, kan man selv udbyde dem til salg på hjemmesiden.
Tak til Jens Peter for tilliden.
RD: Evalueringsrapporterne viser meget forskellige priser på jorden. Logistik og meget andet er vigtige, vurderet til 310 mio. DKK for alle HA, og forskel med- og uden cadaster.
Dirigent: Salg af aktier er ikke et bestyrelsesanliggende.
PH: Alle må handle aktier, når man ønsker iflg. vedtægterne.Dirigent: Beretning og regnskabet enstemmigt vedtaget ved håndsoprækning.
Ad. 4: Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
I overensstemmelse med Årsrapporten.
Ad. 5: Fremlæggelse af budget 2016 – jf. bilag i Strategiplanen
Budgetforudsætninger :
Stk. omk. er lidt lavere end det har været realiseret i 2015 skyldes, at vi havde mange ekstra HA inde.
Energiomk. Lavere i 2016, da prisen er faldet væsentligt. Helt frem til slut 2015, kørte vi med høje diesel priser.
Vedligehold: 5 mio afsat til vedligehold. Omlagt vedligehold omkring maskiner. Vi har taget nye partnere ind, som forbedrer vores niveau.
Lønomk. ca. det samme.
Ejendomsskat og forsikring : Ejendomsskat næsten fordoblet i f.t. starten til 60 Ron/HA.
Diverse: Mange komponenter. Lidt dyrt, med den selskabsstruktur vi har. Koster ca. 1 mio kr. i administartion/myndighedskrav og revision Vi har ingen udgående moms – kun indgående og derved mange penge udestående her, derfor vigtigt med godt beredskab.
Høje FEADR omkostninger
Konsulentudgifter incl. Jordswap etc.
Advokat – har vi selv 2 ansat.
Finansieringsomkostninger i 2015 påvirket af valutakursændringer.
Udlodning/beskatning ved evt. salg af Oravita:
Hvis vi får solgt i Oravita, kan vi slippe for en avancebeskatning i Rumænien, hvis vi foretager en grenspaltning så den ene ejer jorden, og den anden gårdspladsen. I stedet for at sælge jord er det aktier – så kan vi tage provenuet hjem i det danske moderselskab. Efter loven, kan vi indfri gæld – eks. I moderselskabet og komme ind under dispensation – udlodning/beskatning, aktiesalg, og kun evt. avance man bliver beskattet af. Roden Invest har gjort det, og det skulle ikke være et problem her.
Også mulighed for at indskyde udlodning igen, hvis nogle ønsker det.
Mere info kommer, hvis vi nærmer os et salg.
Ad. 6: Valg til bestyrelsen
Claus Melgaard ønskede IKKE genvalg.
Forslag til bestyrelse;
Preben Hansen, Palle Kjærsgaard, Jens Bigum, Torben Lauridsen, Claus Nørgaard og Kjeld Uhrenholt.
De opstillede præsenterede sig hver især.
Genvalg til:
Preben Hansen ( 4.303 )
Jens Bigum (2.798)
Palle Kjærsgaard (2.568)
Nyvalg :
Claus Nørgaard (3.703)
Torben Lauridsen (2.245) og Kjeld Uhrenholt (2.035) blev ikke valgt.
Der var fremmødt 4.498 stemmer – svarende til 70,2%.
Ad. 7: Valg af revisor
Preben Hansen: Vi talte om sidste år, at der skulle være god sammenhæng i revisionen. Har brugt BDO i Timisoara så BDO i Aalborg foreslås som revisor fremadrettet. God ide, at få det samme som dernede, hvis vi eks. skal sælge.
BDO enstemmigt valgt som revisor.
Ad. 8: Indkomne forslag
Forslag 1: I vedtægternes §1 slettes 2 linje således:Nuværende formulering:
Selskabets navn er Agri Invest A/S
Selskabets adresse er Randbyvej 33, Lillevorde, 9280 Storvorde
Selskabets hjemsted er Aalborg Kommune
Ny formulering:
Selskabets navn er Agri Invest A/S.
Selskabets hjemsted er Aalborg Kommune.
Begrundelse: Det er administrativt praktisk alene at have selskabets adresse registreret i Selskabsstyrelsen, idet det så ikke kræver vedtægtsændringer at flytte kontoradresse.
Forslaget enstemmigt vedtaget.
Ad. 9: Eventuelt
Opfordring fra aktionær til bestyrelsen om, at man kun skal stemme på 1-2 personer i stedet for 3-4.
PH takkede dirigenten for et godt udført hverv, takkede for valget og Claus Melgaard for det store arbejde. Claus var med fra start, kunne godt have undt ham et godt resultat til afslutning.
Richardt har været med lige så længe, og vi har haft et godt og tæt arbejde, så situationen var ikke ønskelig. Vi har haft store overvejelser om, hvordan kommer vi bedst muligt videre og vi har nogle pengeinstitutter vi er dybt afhængige af. Kæmpestort ros til Richardt, og vi har fået en god aftale i hus, og kan køre salget videre med hans store viden.
Tak til forsamlingen og opbakningen, vi vil fremover gøre vores bedste.
Referent Birthe Dencker Sørensen
___________________________________
Dirigent, Advokat Ole Nielsen
Download pdf med dias fra Aarsrapport 2015 her