Referat fra Aktionærmøde 11. november 2015
1. Velkomst
Formand Preben Hansen bød velkommen.
Advokat Ole Nielsen udpeget som dirigent på mødet.
Forsamlingen er ikke beslutningsdygtig, da det er et informationsmøde.
Programmet for mødet:
Pkt , 2, 3 og 4 gennemgås og debatteres under et – og pkt. 5 og 6 under et.
2. Bestyrelsesformand Preben Hansen om den driftsmæssige status
Anden gang vi holder aktionærmøde. Afholdes for at debattere efter høsten og koncentrere generalforsamlingen, hvor der også plejer at være en stor debat om det faglige og driftsmæssige.
Vi har ikke levet op til vores eget mål, strategien er ikke lykkes i den hastighed, vi havde håbet på, og det er ikke tilfredsstillende. Strategiplanen løber fra 2012-16 og vil derfor tage afsæt i det vi nu har samlet af erfaring
Vi har veldrevne landbrug – men der er selvfølgelig altid noget der kan forbedres. Nogle af arealerne er efter opdyrkning måske stadig ikke gode nok og det skal overvejes om nogle af de dårligste arealer skal tages ud af intensiv dyrkning, men vigtigt de stadig er inde i vores egen drift for at fastholde ejerskabet og øge jordens værdi. Hvis jorden udlejes får lejer en forkøbsret som vil være meget dumt at have når vi har planer om at sælge.
Nogle af de mindre gode arealer kan måske indgå i MFO, hvilke regler planteavlskonsulenterne vil redegøre for. Valget af soya som MFO afgrøde i år var den mulighed der kom i foråret og som vi vurderede til at være bedste løsning til at opfylde reglerne. Salgsprocessen omkring Oravita, er i gang, så det er vigtigt, der ser ordentligt ud omkring stedet. Præsenterer sig godt for evt. køber og der er godt styr på driften.
Vi har ikke tjent penge nok – så vi har en stor udfordring, hvilket er drøftet meget i bestyrelsen. Der skal bedre udbytte til, for vi kan investere. Mange penge brugt på at klargøre jorden til drift – massiv indsats for at rense markerne, og de fremstår nu rene og i god drift. Nyt jord ind i drift giver store udfordringer og kræver store investeringer. Opbygning af siloer m. m. er nu slut. Vi har nu en normal drift og har stor fokus på at hele tiden tilpasse omkostningerne.
Har vi været for naive da vi startede? Det har i hvert fald taget længere tid end forventet.
3. CEO Richardt Duus om aktuel økonomisk udsigt for 2015
Tallene er netop udsendt i Nyhedsbrevet – og som I kan se, er det ikke så optimistisk.
Udbytterne er ikke tilfredsstillende En negativ påvirkning på resultatet, af lave udbytter, ned til et minus på 4 mio. DKK er ikke godt nok.
Bedre pris ved salg af hvede, kunne evt. rette lidt op på det.
Videle kom ud med det bedste resultat af de 3 sites sidste år. Havde vi gjort det lige så godt på de andre sites, havde resultatet været noget bedre. Siten har i år været ramt hårdest –5,5 mio. DKK for udbyttet i år, så det betyder utroligt meget. Viser, hvor hurtigt resultat kan vende i denne omskiftelige drift, samt noget om risikospredning.
|
VIDELE høst resultater 2015: Hvede: 4,27 T/HA = – 2,32 mio. DKK Raps: 1,28 T/HA = – 1,92 mio. DKK Majs: 3,38 T/HA = – 0,84 mio. DKK Soja: = -0,35mio. DKK |
Vi har ændret i organisationen og sparet en administrativ ledelsesstilling væk i Bukarest. Til gengæld har vi ansat den konsulent, der sad på vores FEADR projekt, da han kan styrke os. Det primære er, at han forventes at kunne bidrage til optimering af indtægterne, hvilket han tidligere har bevist. Vi skal have én til at stå for FEADR kontrolperioden, og at ansætte ham billiggør dette. Desuden kan han finde alternative muligheder på f.eks. indkøb, myndighedskontakt så kontrol ikke påfører omkostninger, opdatering på det lovmæssige, tilskudsmuligheder etc.
4. Planteavlskonsulenterne Morten Eshøj og Jørgen Evald Jensen om driften og indsatsplanerne mv.
Jørgen Evald Jensen – tilknyttet Videle og Mizil (Amaru-siten) som planteavlskonsulent.
Sidste år lange perioder med meget nedbør, hvilket var meget problematisk mht. vintersæden.
Vårsæden skulle primært være til majs.
Mht. Greenings skravene – kunne ikke få nogen vejledning. De kom først i april måned, og ansøgningsfristen blev udsat en måned.
Status 2015:
Starten af marts måned utroligt våd – kunne ikke komme til at så og gøde.
Rapsen i Videle blev vandskadet – 80% af arealet var påvirket af vand i overfladen. Den var rådnet væk og havde stærkt begrænset rodnet.
Omkring 1. maj så rapsen fornuftigt ud i Videle – kommet godt fra start, og de gravede kanaler virkede utroligt godt, og holdt overfladevandet væk. Majsen blev sået sent pga forholdene – men de kom rigtig flot. Vintersæden stod godt, og så fornuftigt ud.
I Mizil – superflotte rapsmarker og vintersæden så også godt ud. Så kom tørken – ingen vand fra start maj til midt juni. Nedbør ca. 18-31 ml. mellem 21. april – 12/13. juni samt 40 graders varme om dagen og 20 om natten. Bragende tørt !
Sojaen så kun fornuftigt ud på de vådeste arealer.
Udbytter af enkeltmarker
Bedre udbytte:
Vi skal have løftet de dårlige marker – og gjort de gode endnu bedre.
I 20 cm. dybde er jorden fast og hård – vandet kan ikke trække ned og rødderne ikke komme ned og danne rodnet.
Forsøg gjort i efteråret med Great Plain Subsoilere som løsner jorden , og giver mindre overfladevand. Større roddybde giver bedre vandforsyning og vi kan se, det virker.
Fokus med rettidighed, meget korte perioder, vi kan arbejde i jorden – kun en uge såningsperiode i foråret og ca. 2 uger i efteråret. Dette tager vi højde for, ved valg af afgrøder.
Se også vedlagte Power Point fra mødet !
Morten Eshøj – tilknyttet Oravita området
Meget vådt efterår 2014 – Mgl. ca. 600 ha, der skulle være tilsået.
Stærkt mangel af nedbør i foråret 2015 samtidig med høje temperaturer gav voldsomme udtørrede markerne.
Majsen startet godt, men blev stærkt forringet af tørken, værst for sorterne, der har sen blomstring.
Solsikker: Bakkede arealer udtørret – jævne, lavere arealer gav bedre, grundet, de kunne holde på og udnytte vandet.
Soya: Sen såning – tørt såbed – lav ph – dårlig fremspring – ingen knolde på rødderne –
sommertørke og ingen vand. 3-400 kg/ha –dårligt !
Afgrødefordeling:
Vårsæd ikke godt – så der satses mere på Hvede og Vinterraps.
Forbedringer:
Der er i jordbehandlet og grubbet foran alt vårsæden pt. giver et bedre potentiale.
Se også vedlagte PP fra mødet !
Debat:
Ole Nielsen: Hvordan er udbytterne i andre sites i Rumænien? Er de ikke betydeligt bedre?
Jørgen Evald : Både og – alt efter, hvordan nedbøren er faldet i områderne. Gns. for hele området er meget ringe i år.
Morten Eshøj: Soyaen gav omkring 3 tons sidste år – og 1 i år. Nedbør på de rigtige tidspunkter betyder utroligt meget.
Asger Overgaard: Driftsben / Konjunkturben vi har to at stå på mht. strategi.
Driftsmæssigt: Dumt med over 700 ha med soya, når man ved, det er problematisk. Lucerne måske mere optimalt – tænk i nye baner, når I laver ny strategi. Rettidighed kræver, at man satser på sikre afgrøder.
Skal vi afhænde projektet – eller har vi Konjunktur-vinden i ryggen?
Lyt til andre, der laver bedre resultater – deltagelse i Erfagrupper etc.
RD: Vi drager nytte af andres erfaringer og deltager også i høj grad i Erfragrupper omkring planteavl. Tak for godt råd.
Ole Nielsen: Har du styr på din virksomhed Richardt? 4. år i træk, det går ned ad bakke. Andre ligger med langt højere udbytter? Næsten intet afkast i 9 år!
RD : Ja, vi har styr på det. Vi arbejder med en indsatsplan og er ikke nået til ende af vores driftsmæssige forbedringer.
Ole Nielsen: Vi bliver skuffet hvert år – skulle vi satse mere på salg? Er ikke tilfreds med dette – I sidder og satser med vores penge.
Preben Hansen: Vi har gjort tiltag og måden vi har handlet på, har vi fået professionel hjælp til. Der er både nogle der har klaret det bedre end os – men absolut også dårligere. Vi har holdt en god drift, hvor vi har stigende værdier. Bedre resultat var klart ønskeligt, og vi arbejder på højtryk.
Begge planteavlskonsulenter sparrer med andre i Rumænien. Syns vi er blevet gode til at drive jorden – og håber, vi må få lov til at bevise det i løbet af det næste års tid og fremadrettet.
700 HA med Soya – fik meget sent at vide, hvad alternativerne kunne være – ingen oplagte nemme løsninger. Havde det eks. været et godt Soya år – havde vi haft stor succes.
Plantedække skal være der for at få HA støttet og forholdene skal være i orden.Har været i stor dialog med driftsledere etc. – og det var en klar beslutning.
RD: 4-5 dobling af soja arealet i Rumænien i år, så mange har valgt denne som MFO afgrøde.Ejner Lyngby: Klimaet er åbenbart et stort problem – gentager sig 4 ud af 5 år. Tyder på det fortsætter – så kan vi overhovedet lave et positivt resultat?
Preben Hansen: Vi har lavet forsøg med roddybde i foråret. Jordbearbejdningen er af utrolig stor betydning. Grubning og dyb harvning giver klart positiv effekt bevist ved lavpraktiske forsøg.
Hans Sørensen: Rettighed – Big Brother – GPS? Kan vi følge traktorerne her fra DK? Lille investering, som nok vil give godt afkast.
RD: Nej, dette er ikke etableret endnu. Vi føler os godt informeret, og kan påvirke hvis eks. en traktor holder stille.
Jørgen Stougaard: Vi skifter til andre værksteder – det tager for lang tid, at få maskinerne lavet.
I Videle gik det galt med raps pga. mgl. grubning. Først nu, hvor markene er rene for ukrudt, siv etc. kan vi virkelig se, hvor vigtigt grubning er.
Jespersen: 200 HA mere på vedr. i 2016 – er det nyt jord?
RD: Vi kører stadig Swapforretning i Videle og Mizil – forsøger at bytte dyrknings- og ejendomsretten med naboer, det giver flere hektar.
Bo Arvin: Frustration over at være aktionær. Har investeret beløb i millionstørrelsen. Troede på ledelsen var professionel.
Lavede Strategi og Økonomiplan 2012 – 2016, som slet ikke holder !
Formanden indledte med, at vi vil trække jord ud, som ikke er godt nok. Har folkene været dygtige nok til at købe jord ind? Vi kunne eks. leje ud og få 15 mio ind.
Et afkast på omkring 5% ville være fornuftigt for de seneste 4 år – men det er vi langt fra.
Sympatisk ledelse og bestyrelse – men dette er ikke godt nok. Væsentlige ændringer ville være sket i større virksomheder. Der må foretages nogle tiltag for at tilfredsstille investorerne.
Fmd. siger vi har styr på driften – men der SKAL ske drastiske tiltag. Eks. Salg – leje (få EU-tilskud) Forsamlingen må op på stikkerne nu – der må handles.
Dirigenten: Bemærk – denne forsamling er ikke beslutningsdygtig, og der kan ikke stemmes i dag.
Preben Hansen: Vi har ikke gjort det godt nok – og vi tager ansvar for Strategiplanen.
Det jord vi køber dernede, er ikke som herhjemme. Vi blev kraftigt opfordret til at få købt, og vi købte og købte i øst og vest – og det har måske været for naivt. Rigtig meget er sat i kultur – så måske er der 10% der ikke er gode nok, og de skal sælges. Men vi kunne ikke se det hele fra starten. Jorden bliver meget mere værd når den dyrkes. Så vi arbejder med at samle og opdyrke jorden.
Ja, vi har haft negative resultater – men holdt butikken kørende. Ejendomsværdien er stigende – og der er både nogle der har lykkedes bedre og dårligere end os. Vi har arbejdet for det og lavet ændringer hele tiden, for at nå målene. Vi tjener ikke penge her og nu – men det kommer vi til. Hvem vil give os 15 mio ved udleje? Husk også finanskrisen, der tvang os til at skære ned på projektet, vi planlagde at udvide med 25% fremmedfinansiering, hvilket ikke blev udført.
Bo Arvin: 15 mio er EU-tilskud – og jorden kan lejes ud gratis. Der skal styr på dyrkningen nu – dette er katastrofalt. Har I selv troet på det?
Ole Nielsen: Er strategien og budgetter lavet godt nok? Lav dog konsekvensberegninger! Hvert år er der 14-15 mio. i forskel. Vi ligger langt under andre i Rumænien. Vågn op – og stå til ansvar for, hvad I laver.
Kjeld Uhrenholt: Meget fokus på udbyttet. Vi er i et fastlandsklima, hvor der er visse udfordringer mht. klimaet. Lav en strategiplan. Klimaet skifter fra år til år – så sats ligeligt på alle afgrøder – giver mere sikkerhed. Der er investeret alt for kraftigt. Er selv direktør i et andet selskab og driver omkring samme arealstørrelse. Investeringen ligger her kun på ca. 20% af vores . Har set de 3 sites – og de ser rigtig godt, men der er overinvesteret alt for meget eks i maskiner.
Med dette resultat giver det status quo med en normal høst. Udbytterne ligger fornuftigt, og bliver måske ikke meget bedre – det må vi se i øjnene og lave en ny strategi. Skal vi realisere noget og sælge nu?
Jørgen Stougaard: Forpagtning kan indbringe mellem 8-9 mio. brutto – og ikke 15. Det er dem, der dyrker jorden, der får EU tilskuddet, så vi skal være sikre på at få pengene, hvis vi skal indgå sådan aftale. Forpagter får også forkøbsret, hvilket er problematisk.
5. Bestyrelsesformand Preben Hansen om status på salg af Oravita siten
Vi oplyste på generalforsamlingen, at der var 2 potentielle købere. Den ene er i gang med at investere i animalsk produktion og måske knap så interesseret som tidligere. Den anden er ved at gennemgå de mange oplysninger og materialer de har modtaget fra os og er meget seriøs.
Her ud over er der i efteråret underskrevet fortrolighedserklæringer med yderligere fire interesserede købere.
Der har således allerede været formøde med to købere og der er yderligere møder i næste uge, samt fremvisning for 2 seriøse købere – de er godt informeret og har kendskab til det.
Der er klare tegn på at jordprisen stiger støt og roligt hele tiden nu.
Køberne kendetegnes gerne ved at være langsigtede og tror på yderligere prisstigninger.
Ved evt. salg lægges der i hvert fald for én potentiel køber, op til, at sælger skal passe det i en periode efter handlen og det vil vi også være i stand til – vi går efter den bedste pris.
6. CEO Richardt Duus om selskabsmæssige og skattemæssige tiltag vedr. ovennævnte
Formålet med processen:
LOVGRUNDLAGET
MIDLERNE:
UDFORDRINGER:
Omkostningerne Estimeres til ca. 800.000 Dkr. Største gebyr er skat/afgift til tinglysning i Rumænien. Herved undgås en truende skat i niveauet ca. 10-20 mio. Dkr.
DEBAT:
Asger Overgaard: Flot redegørelse. Hvordan får vi pengene ud til aktionærerne uden beskatning. Eller vil man også greenspalte her i DK?
RD: Målsætningen er at få pengene op i moderselskabet skattefrit. Herefter står vi med udfordringerne omkring udlodning hvor en løsning kan være kapitalnedsættelse. Vil ikke afvise, at vi kan gøre det. En række betingelser skal være opfyldte – skal søges om ved skattevæsnet.
Jens Møller Nielsen: 10-20 mio ved salg – hvordan mht. skattebesparelse?
RD : Det er en kombination af skattebesparelse og skatteudskydelse. Afhænger også af aktionærernes egne forhold. En direkte besparelse i hvert fald, at vi undgår andre tinglysningsafgifter når vi afholder de ovenfor omtalte omkostninger, så reelt ingen ekstra udgift.
Ole Nielsen: Har vi fået et ordenligt revisionsselskab?
RD: Der kan vælges nyt på generalforsamlingen, men vi har entreret med BDO – en af partnerne, der har ekspertise i dette vi nu arbejder med omkring Oravita siten, og som er involveret i rådgivning, planlægning og udførelse i dette og de to selskaber her.
Kjeld Uhrenholt: Positivt med provenu? Hvor stort – og hvor skal det puttes hen?
RD: Vi arbejder med mange interesserede købere og prøver at bearbejde de seriøse. Rigtig godt møde i sidste uge. Vi møder langt flere seriøse købere nu, og der fornemmes optimisme omkring priserne.
Kjeld Uhrenholt: Hvordan sættes prisen?
RD: 4 faktorer: Jorden, gårdspladsanlæg med opbevaring etc., maskiner og den dyrkningsmæssige værdi: at det kan dyrkes med en god logistik. Meget værdi, hvis jorden ligger samlet. Her har vi et godt aktiv i Oravita.
Kjeld Uhrenholt: Vægter salgsprisen 20 eller 40% af den totale investering.
RD: Mere end 20%
Bo Arvin: Hvad er prisen på landbrugsjord i Rumænien?
Asger Overgaard: 5.000 Euro/HA for jord i drift og 2.000 Euro/HA ikke i drift oplyst i 2014. Nok steget op til ca. 30% siden.
Bo Arvin: Hvor stort et areal taler vi om, der skal sælges?
RD: 3.750 HA – hvoraf 90 HA er lidt tvivlsomt.
Ole Nielsen: Kan det resterende bære værdien af selskabet? Bør man ikke sælge det hele?
RD: Alting er jo til salg, med den rigtige køber der vil betale en attraktiv pris, men vigtigt at træffe den rigtige beslutning om strategien i dette.
Preben Hansen: Tak for godt fremmøde og god dialog.
Fra start tog vi beslutning om at investere i dette selskab, og vi håber vi har noget godt at meddele til næste gang.
Referent Birthe Dencker Sørensen