Nyhedsbrev Agri Invest 29. november
Det er i år en rigtig sen afslutning på årets høst.
Alle afgrøder har været sene i år, og den nye afgrøde ”Sorghum” er ekstra sen hvilket vil sige, at den først er høstet i løbet af sidste uge og vi mangler stadig en lille dags arbejde. Der er kun et samlet areal på 135 Ha med denne afgrøde, og med det lidt skiftende vejr, har det drillet lidt med at blive færdig.
Fåreflokke har været hårde ved arealet, og det oplyste udbytte for Sorghum i nedenstående skema er derfor vores bedste bud indtil høsten er endelig afsluttet.
Høstresultaterne for de sidste 4 afgrøder ses her:
Udbytter i Rumænien efterår 2021 i tons pr. Ha | |||
Amaru | Videle | Oravita | |
Solsikke | 2,6 | 2,3 | 2,3 |
Budget | 2,5 | 2,5 | 2,5 |
Soja | 1,2 | ||
Budget | 1,75 | ||
Majs | 9,3 | 3,3 | 6,1 |
Budget | 5 | 5 | 5 |
Sorghum | Ca. 4,0 | ||
Budget | 5,5 |
Vi har med de høje afgrødepriser solgt næsten hele høsten 2021, og for at sikre dækning af de høje gødningspriser, er der solgt en mindre del af høsten 2022.
Alt det planlagte vintersæd er sået, og vi har sikret os næsten alt gødning og planteværn til sæson 2022.
Mødet kan også følges digitalt ved at logge ind på det allerede udsendte link.Jeg gør dette nyhedsbrev kort og håber, at rigtig mange vil deltage i aktionærmødet:
torsdag, den 9. december kl. 10.30 i Tårnsalen hos Agri Nord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV.
Invitation er tidligere fremsendt, og dagsorden fremsendes en af de nærmeste dage.
Husk tilmelding senest tirsdag, den 7. december kl. 12.00 til: Birthe Dencker: bds@agrinord.dk – tlf. 96351123.
Planen med mødet er, at give et bud på forventet resultat for 2021, årets drift, budget 2022 og information om salgsmulighed.
HUSK, gyldig Coronapas skal fremvises ved indgangen!
Med venlig hilsen
Agri Invest A/S
Preben Hansen, formand
Mobil +45 40 34 68 21
preben@avdebogaard.dk