Den 14. november 2014

Referat fra Aktionærmøde den 10. november 2014

Ad 1: Velkomst v/Claus Melgaard
CM bød velkommen og orienterede om baggrunden for mødet, som også var refereret i indkaldelsen.
Herefter gav han ordet til adv. Henrik Skaarup, som var aftenens ordstyrer. Han takkede for valget, og appellerede til en god og konstruktiv dialog. Der vil efter mødet blive udsendt referat, som tages af sekretær Birthe Dencker.

Ad 2: Orientering om forgangne planteavls sæson, samt aktuel status v/Pl. Kons. Jørgen Evald Jensen og
Morten Eshøj.

Morten Eshøj:
Startede som Planteavlskonsulent i Oravita i foråret. Har 4-5 års erfaring fra Østeuropa.
Det er meget tungt lerjord, som giver korte tidspunkter til etablering. Udbyttet ser ud til at give
10 t/ha men giver 7.
Lange varme perioder og meget regn gør, at det er svært for planterne at lave rodnet.

Status 2014: Regn, regn, hagl og atter regn. Pt. 870mm imod normalt 478 mm (marts-okt) giver en vanskelig sæson. Nedbøren var mellem 1-80 mm/dag sidst i juni og start af juli, hvor der var opstart af høst. Efter så megen vand går der noget tid, inden man kan køre på igen. Pga. megen nedbør, fik vi en meget sen høst, som gav et betydeligt mindre udbytte – se vedlagte powerpoint.

Udbytter i RO:
En tysk nabo avler ca. 2 t hvede/ha
Agri Invest har modtaget diplom for udbytter i Caras Serverin Country – 1. + 3. plads for korn(hvede og byg)

Investeringer foretaget i 2014:
DD Packer, Sprøjter, Vandvogne , Grubber/Subsoiler, Bælte Traktor – skal øge opnåelse af rettidighedseffekt.

Kalkning
Vi skal have meget kalk kørt på for forbedre jorden og lave nemmere jord at arbejde med. Kørt 4.000 t/kalk på i Oravita. Mængden svarer til alm. vedligehold – så der skal mere til.
Rt ligger på 5,2 – 6,0 – mod det optimale på ca. 6,5 – 7,0. Forsøg lavet på 3-5 t/ha på mindre arealer 3 år i træk for at hæve tallene.

Næringsstoffer
Niveau er tilpasset ifht. Udbytter – tildeling i efteråret nedsat. Meget lave Pt. – de fleste under 2,0.

Fokus 2015
Etablering skal man have meget fokus. For at afvande i våde perioder og skabe rodnettet adgang i tørre perioder, skal der graves kanaler, grubbes mv. Vi skal ca. 70-80 cm ned, så planterne får gavn af vandet.

Potentielle udbytter Oravita – se powerpoint.

Chefkonsulent Jørgen Evald Jensen
Har været med i Videle og Mizil i 3-4 år, og fulgt udviklingen og haft daglig sparing med Morten.

Vækstsæson:
1. marts: Området omkring Bukarest var oversvømmet – fik sne 12. marts !
Vintersæden – Hvede, Byg og Raps stod faktisk godt og vi foretog gødskning til planlagt tid – den 17.marts
3. maj rigtig flotte og veludviklede vintersædsmarker – men så kom den megen regn og gav kæmpe
udfordringer med at lave såbed. Gravede kanaler og søer så man kunne komme ud til markerne.
11. maj kørte man med harve –men den blev fuldstændig klistret. Blot 1 mm regn giver meget klistret jord,   som ikke kan bearbejdes. Kommer den hårde varme, går der kun 2 dage – så støver det!
Meget korte såperioder, da vi er utrolig vejrafhængige.
23. maj : Flotte majs og solsikker hvor såbedet var iorden. Desværre også store arealer, hvor det var vådt og tilslemmet. Trækker gns. udbyttet meget ned.

Vandafledninger er afgørende for at lave såbed, pga. de periodiske store nedbørsmængder
Gav rigtig meget lejesæd trods 2-3 vækstreguleringer.
Ekstra fokus på svampesygdomme med en ekstra sprøjtning.
Der er arbejdet med intens planteværns politik.
Ukrudtsbekæmpelsen er lykkedes flot mod Vild Sorchum, Tagrør, græs og tokimbladet
Effektive midler til svampebekæmpelsen – justeres efter vejrforhold
Skadedyr forårsager voldsomt tryk, men vi har rimelig styr på det:

Der er lavet Gødsknings-planteanalyser, og vi ligger i den høje ende pga. den tunge lerjord. Så jo mere organisk materiale vi kan tilføre, jo bedre. Vi arbejder hele tiden videre for at få en bedre balance, og er på rette kurs.

Morten Enshøj og undertegnede har samlet fra 7 dansk drevne bedrifter til en Erfagruppe. Kan vi finde linier til at komme højere op i udbytter ? Det er svært at sammenligne 100% p.g.a. forskelligheder i jord- og vejrforhold.

10. september – 5. november tilsåning af hvede – afgørende at få etableret i et godt såbed, mere end såtidspunktet.
Rapsudbytter 2,5 – 4,5 t/ha – her gælder igen den korte periode for etablering.
Majs skal sås tidligt, for at få max udbytte – kan være svært, når vejret ikke arter sig.
Hvor stort areal skal vi have vintersæd på.

Hvor ligger forbedringsmulighederne ?
Maksimal fokus på jordstrukturen
Roddybden skal øges
Rettidighed/kapacitet i foråret er meget afgørende :
Undgå udtørring = Water management
Udnytte så-vinduerne optimalt – beredskabet skal være i orden.

Realistisk gns. Udbytte:
Hvede – 6 t/ha
Raps 3 t/ha
Majs 7 t/ha
Solsikker 2,5 t/haVi vil over gennemsnittet.

Ole E. Nielsen: Har hørt fra to andre i området, at majs niveau 9,5 – 10 t/tons skal være målet

JJE : Ja, rigtig pæne udbytter – men også bedre jord. Svært at sammenligne mellem bedrifter – da
forholdene er meget forskellige.

Martin Gregersen: Hør hvad vores naboer dyrker – fokuser også på dækningsbidraget/omkostningssammenligning.

RD : Erfagruppe – vi tager fat på omkostningssammenligninger. Forholder os nu meget til vores egne omk.
Vi fortsætter samarbejdet med vores gode naboer.

Gitte Jørgensen: Hvad er det, der gør, at to marker der ligger så tæt, er så forskellige i jordbunden.

ME: Etableringen er meget forskellig – og forskellige tidspunkter. Får man lige sået på det rette tidspunkt og bedste såbed. Meget afhængig af, hvad der står af vand etc.

Arne Søgaard: Har vi kapacitet nok til de få dage, der kan sås etc. – 120 – 130 ha/døgnet – skal bruges 25 døgn til at få det hele tilsået. Vi burde have mere kapacitet, så vi kan så rettidigt.

JJE : Vi har kapaciteten og fleksibiliteten til det i forhold til det jord der dyrkes.

RD: Fokus på mandskabsudvikling/-læring og nødvendig opmanding – 1 dansker i Oravita/2 unge medarbejder i Oravita samt yderligere 2 i efteråret/vinter. Måske bliver vi så 1 for mange – og så må vi sortere. Succes at få yngre medarbejdere ind – de er mere fleksible og lærevillige.
Vi har en ny medarbejder i Videle – også yngre.
Dansker rekrutteres til Mizil i foråret – mere hjælp til management her for bedre udnyttelse af maskiner, samt benytte metoden med yngre medarbejdere.

Søren Aaen: Kan man ikke finde rumænere, der kan køre om natten ?

RD: Jo, men der skal være sikkerhed for at tingene bliver lavet korrekt – og danskerne er bedre til at arbejde selvstændig. Rumænere er ikke selvkørende, men har brug for management i det daglige arbejde.

Ejner Bech: Er der problemer med at få kalk nok?

RD:  Ja, og kalk er dyrt i Oravita – 350 kr./ton. Vi skal kunne skaffe kalken – og skal have kapacitet til at køre den ud. 4.000 tons har været en udfordring i år. Mere kan vi ikke pt. med vort grej og mandskab.

Valdemar Bogh: Hvorfor kører vi stadig med så lave kalktal ? er forkert, og hvad med fosfor?

RD: Vi har kalket hvert år i Videle – men i Oravita er vi kommet senere i gang, vanskeligt og dyrt at skaffe ordentlig kalk her, men indsatsen fortsættes.

ME: Fosfor under 2 er meget lave. Er enormt dyrt at gøde op generelt, og det tager mellem 10-20 år at få det optimalt. Derfor lægger vi fosfor ud hvert år.

JJE: skulle man generelt skulle hæve fosfortallet, koster det lige så meget som at købe jorden, hvilket ikke hænger sammen.

Ad 3: Orientering om selskabets aktuelle økonomiske situation v/dir. Richardt Duus
Afvigelse på 13 mio. i bruttoudbytte, som æder vores forventede overskud. Vi mangler godt 5 procent i mængde og godt 18% i pris i forhold til budget.

Haglskadeforsikring: Vi har været forsikret op til 2,5 ton, men har i år fået den forhandlet op til 3 t/ha efter forsikringsselskabet havde synet vores marker.

Salgsstrategi – er der redegjort for i udsendt materiale. Vi skal holde vor strategi – hvilket vi også har gjort i år. Situationen i foråret (marts): solgt brødhvede til 132 kr., foderhvede til 125 kr. – sidstnævnte handel er indgået uden kvalitetsparameter. Derfor var det ikke attraktivt at indgå kontrakter i foråret for kommende høst i niveauet 124 kr. for brødhvede med høje parametre, herunder hl vægt.

Likviditeten skal være er i orden – og det er den jvf. kurven. Omkostninger til at indtage nyt jord indgår heri med 1,4 mio. kr.

Har skåret investeringerne ned, så vi kun etablerer de ting, der er nødvendige for vores virksomhed i dag.

Egenkapital:
Egenkapitalen er på 412 mio. kr. (jord værdisat 286 mio. kr./gårdspladser med bygning og anlæg 59 mio. kr. /maskiner og materiel 45 mio. kr.)
Der er indbetalt 360 mio. i startkapital, og det giver en stigning i egenkapitalen på knap 52 mio.
Der har været fald i kursen i Ron, der har reduceret egenkapitalen, uden det kræver likviditet, men det ser nu ud til at ændre sig til en stigning, hvilket styrker os.

Jordkompaktering:

Ole E. Nielsen: 40 mill i træk på kassekredit – giver vi de 6% i rente ? Værdien på høst er sat til 57 mill. i budgettet – er det ikke et urealistisk billede af likviditeten? Er vi på vej til et stort underskud ?

RD: Rentebetalingen er medregnet i likviditeten.Høstens værdi er ikke med i likviditetskurven, men med et træk på 43 mio. kr. ved udgangen af juni 2015 er vi klar til at starte salget af høsten med en værdi sat til 57 mio. kr. ved en kornpris på 118 kr./hkg. og 6 tons pr. HA. Der forventes med de anvendte priser stadig et 0 resultat for 2014.

RD : Stigning vi har på opskrivning/ valutakursregulering = 80 mill. Vi evaluerer jorden hvert 3 år – dvs. næste år. Vi kan godt være mere offensive – 3500 Euro er forsigtige tal.
EU tilskud udgør ca. 155 Euro i forhold til de 3500. Er steget fra 120 op til 150/155.

Mogens Jeppesen: Evaluering af uvildig notar skulle frem på generalforsamlingen. Budget for 2015, forventede udbytter – priser, hvordan ser det ud?

RD: Mht. budgetter. Vi kan ikke tjene penge hvis priserne på korn etc. er 95-98 kr. – skal op på ca. 120 for at få et ordentligt resultat.

Poul E. Nielsen:
Kan egenkapitalen realiseres, vil vi sælge. Meget beskedent udbytte indtil videre – nu vil vi se penge.

RD: Næste gang der skal aflægges regnskab, vil vi fremlægge opgørelse for hver site for sig selv.

Ad 4: Orientering om indsatsplaner og aktuelle tiltag v/næstfmd. Preben Hansen
Er sammen med RD rundt på alle tre farme i vækstsæsonen en gang om måneden for at tilse og sparre med managerne. Gerne i perioder hvor der virkelig foregår noget, så alt kan drøftes, også logistik, opbevaring etc.

Managerne se ud til at være positive over for vor dialog – kommer ikke for at belære, men for at sparre – nye øjne kan altid se noget nyt – det gælder også når man efter nogle dage kommer hjem på sit eget landbrug.

Der gives fra RD altid konkrete tilbagemeldinger på det vi har set og drøftet.

Selvom vi kommer der tit, er der altid enkelte ting der kan tages op og forbedres eller ideer der kan gives, så turen er altid ”betalt”.

Vi er så til eksamen to gange om året, hvor den samlede bestyrelse kommer på besøg. Her er mange gode kompetencer samlet, og her kommer megen kompetent og skarp feed back.

Vi supplerer alle hinanden godt. Imellem besøgene er der løbende dialog.

Vi kan også sørge for at viden flyttes mellem ejendommene – og fra vore øvrige erfaringer.

En udfordring er naturligvis vejret, normalt er det tørken, der er udfordringen, i år er det meget vand.

Leverandører af service og reservedele kan være en udfordring, her har direktøren også en rolle m.h.t. at være bagstopper, når der er situationer hvor det ikke fungerer.

Rigtig godt med Erfagrupper for erfaringsudveksling.

Det økonomiske resultat kunne vi alle ønske bedre, men hver gang jeg tager hjem fra Rumænien føler jeg mig sikker på, at værdierne er til stede og vi nok skal nå i mål.

Henrik Larsen: Spørgsmål omkring indsatsplanerne?

PH: Er belyst af planteavlskonsulenterne, derfor vil jeg ikke gentage, men gerne supplere med at vi også har fokus på medarbejderudvikling og forbedring af staben.

Ad 5: Orientering om selskabets strategi v/fmd. Claus Melgaard
Strategi er planen, for at nå vores mål.

Vi skal huske vores oprindelige formål – se vedtægternes §2
Der var livlige debatter i opstarten af selskabet af, hvordan man skulle håndtere dette. Vi skulle købe så meget jord op, som muligt og drive aktivt landbrug. Værditilvæksten i Rumænien skabes ved at jorden er i omdrift og kompakteret. HA støtten er steget lidt, men værdi stigningen ligger i at opdyrke jorden.

Vi talte om, at det var en langsigtet plan – ca. 10 år – i mellemtiden er vi yderligere ramt af finanskrisen og ser lidt anderledes på det.

Børsnotering: Vi har undersøgt mulighederne hos Danske Bank og PWC – men vi er simpelthen for små. Vi skal skabe en historik, vise en stigning i udbyttet af driften, som kan forrente kapitalen fornuftigt. Fødevareindustrien er i dag, iflg. eksperterne, et stort fokus område for professionelle investorer. De globale prognoser de lyder på en stigning i efterspørgsel af fødevarer frem til 2050 på op til 60%. En stor udfordring for Fødevaresektoren.

Overordner økonomiskmålsætning:

1.Realisation af godkendte budgetter

2.Skabe en passende forrentning af den investerede kapital gennem indtjening via driften samt et frasalg af færdigudviklede aktiver.
Oravita siten er klar til salg i 2015, idet EU projektet så er afklaret. Men den skal ikke sælges for en slik. Vi er helt bevist om at sælge når tid er, og har arbejdet med forskellige muligheder. Hvad er prisen på jord i Rumænien ? Vi har kendskab til større handler i niveauet 4900 – 5100 EU/Ha, så 5.000 EU er nok et godt gns. bud.Vi arbejder løbende med de salgsmuligheder der er, ligesom vi sørger for at man i området er klar over vi er interesserede i at sælge til rette pris. Får vi et godt bud, vil vi kalde sammen til en ekstraordinær generalforsamling for at se, om det er det vi skal. Har pt. 1.500 – 2.000 ha købt og betalt, som ikke er i omdrift. Det arbejdes der på.

Ole E. Nielsen: Jeg har henvendt mig til bestyrelsen med mit syn på selskabets økonomi, og bekendtgjort, at jeg ønsker en total ændring af tingene, da bestyrelsen ikke har overholdt det lovede. Der er nu indkaldt til dette møde. Der er behov for en ny bestyrelse – vi bør afvikle og realisere vore værdier nu, inden de helt mister værdi. Mener vi skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor ledelsen må stille sit mandat til rådighed.

Ordstyrer Henrik Skaarup: Vær klar over, at der ikke tages beslutninger i dag – men henstillinger bliver selvfølgelig hørt.

Mogens Jeppesen: Hvor mange aktier har bestyrelsen, og hvorfor vil I ikke oplyse dette? Hvor stor interesse har I i selskabet?
Hvad får I i løn?

CM: Fmd. modtager i indeværende år 275.000 kr. og næstfmd. 125.000 kr. Øvrige bestyrelsesmedlemmer modtager 2.000 kr. pr. møde/rejsedage – i alt. Ca. 120.000 kr.

Mht. aktier – bestyrelsen ejer i alt 415 nye aktier (nom. 50.000 kr.) fordelt på 8 medlemmer.Lønning til ledelsen udgør i alt 1,3 mill incl. 2 managere modtager en del af deres løn via dk, pga. skat, socialsikring etc. Så det er ikke kun løn til direktøren.

Torben Lauritsen, Nykredit: Et forventet resultat på 0 for 2014 er svært at tro på, og vi er lovet for mange ting, som ikke har holdt stik. For lille omsætning og for høje omkostninger. Bør kunne give 4% i afkast. Har stor respekt for det arbejde, der er lagt i dette projekt men mener, at de dårlige regnskaber må have en konsekvens – og foreslog et af 3 mulige senarier:

Ny bestyrelse
Salg af Agri Invest
Udlejning af jorden/maskiner – skulle kunne give et overskud på ca. 15 mill. Der bør indkaldes til ekstraordinær generalforsamling for at beslutte dette.

CM: Er ikke enig i punkterne, men det var nok heller ikke forventet.

RD: Mange teorier omkring muligheder, men der er lige nogle scenarier, vi skal være opmærksomme på ved udlejning af jorden. Vi lejer små stykker i Oravita til 400 kg hvede – hvilket naturligvis ikke kan sammenlignes med udlejning af store samlede arealer. Ejedomsskatter og forsikringer kan vi heller ikke blive fri for. Bedst pris ved udlejning af større stykker samlet jord.

Ejner Lyngby: Det er svært i Rumænien. Er der erfaringsudveksling i gang mellem andre selskaber?

CM: Ja, og vi har etableret Erfagrupper.

Kristian Bakke: Det er nemt at være bagklog. Nykredit har før regnet forkert, og vi skal ikke forære noget væk. Jeg bakker bestyrelsen op.?? Gør de andre site salgsklare – Selskabet bør sælges inden for 2-3 år. Tror ikke på, at vi får bedre resultat næste år.

CM: Det har da også været en større opgave at bringe jorden i drift, og vi har også måtte lære i denne proces. Men vi tror stadig, at det kan lade sig gøre – blot lidt længere tidshorisont end forventet.

Bo Arvin: Det at leje jorden ud vil være en god ide. Bare vi får ha støtten. Det må kunne lade sig gøre at få hektarstøtten i lejeindtægt. Torben Lauritsens opfordring bør følges.

Niels Busk: Kommenterede forventningen i TL’s forslag. Får Nykredit 4% af jeres panter i øjeblikket med de nuværende korn og råvarepriser ? Nej – så er det ulogisk at påstå, at man kan få den forrentning andre steder. Jordpriserne vil stige i Østeuropa, og der bliver behov for mere jord for et kunne ernære verdens befolkning. Vi er i besiddelse af noget af det bedste jord i Europa.

Ole E. Nielsen: Agri Invest har ikke vist nogen særlig afkast af de 400 millioner – vi har nu været i gang i 8 år, og nu må vi have en konkret debat. Jeg søger opbakning til en ekstraordinær generalforsamling.

CM: Ønsker man en ekstraordinær generalforsamling kræves det, at 15% af stemmerne ytrer ønske om det.

Ole Skårhøj: Ledelsen har gjort et godt stykke arbejde. Men det vil ikke give overskud ved drift. Vi skal leje ud. Kan vi bare få et afkast på 3%, så vil det være godt.

Claus Pedersen: Hvor meget har vi fået i investeringstilskud fra EU?

RD: Vi har fået ca. 20 mio. kr., der forholdsmæssigt har reduceret bygningsafskrivningerne og ikke direkte påvirket driftsresultatet.
Har ingen erfaring med jordudlejning af større stykker i Oravita – så der skal regnes noget på det, da der er mange aspekter i det. Der kan være muligheder – men også mange store udfordringer ved det.

Tidshorisonten inden for salg – bestyrelsens holdning:

Jens Bigum: Tiden er en helt anden, end da vi startede. Der har været en finanskrise, som har givet helt andre udfordringer. Vi skal have realiseret det igen, men vi skal ikke gøre det over hals og hoved. Hvis det var så nemt at drive jord i Rumænien var jordprisen nok også en anden. Vi har et selskab i balance og ingen likviditetsproblemer, vis nu tålmodighed.

Jørgen Vestergaard: Det skal være rent salg, Vi skal ud af det her hurtigst mulig.

CM: Vi er helt klar over det pres, der ligger på os – så vi arbejder med at realisere vores aktiver med fortjeneste.

?? Nogle har store banklån i deres ejendomme, og giver måske 9-10% i rente, eller er ligefrem ved at lukke ned.
De kunne godt bruge, at aktierne nu kunne sælges. Det kan godt være jorden bliver ved med at stige – men vi ved det ikke.

Jens Gade Holm: Enig med Bigum. Er bange for at ødelægge vores selskab ved at begynde med ekstraordinær generalforsamling. Hvis I har investeret penge i det her, som I ikke kunne undvære, må det være en fejldisponering. Man skal ikke gøre det her, hvis man ikke har råd til det.

Ole E. Nielsen: Der skal arbejdes mere med at få det solgt – der er solgt jord dernede til 5.000/h. Har bestyrelsen øjnene op for det? Men den måde ledelsen arbejder på, er fuldstændig tåbelig.

CM: Pas på med ikke at udtale dig om noget, du ikke har indsigt i. Vi arbejder med det hele tiden. Vi har i det sidste ¾ år været meget aktive og brugt megen tid på at følge op på eventuelle købere til Oravita siten. Vi har fuld indsigt i markedet, priser etc.

Henrik Skaarup, Ordstyrer: Mange er enige om det langsigtede mål – og få er mere til at få det solgt/afviklet. Sådan tolkes dialogen.

Kristian Møller Sørensen: Man skal holde sin strategi – vi har selv investeret i det her. Vi kan ikke tjene på at leje ud. Hold nu fast i den ledelse, som har erfaringen. En ekstra ordinær generalforsamling løser ikke noget. Hav nu tålmodighed med driften, som selvfølgelig hele tiden skal optimeres. Vent og se, om der evt. kommer en god køber.

Jespersen: man skifter ikke kaptajn og besætning midt i et stormvejr – vi skal beholde den ledelse vi har, de har erfaringen og gør det godt.

Jørgen Larsen: Nu har vi hørt forskellige forslag. Kan bestyrelsen ikke komme med forslag til, hvilke muligheder vi har?

Jørgen Westergaard: i forbindelse med salg er transparens vigtigt – sørg for at forenkle selskabsstrukturen så dette kan lade sig gøre, når andre forhold tillader det.

RD : Vi har taget hul på en fusion af to selskaber, for at forenkle strukturen og gøre afrapportering nemmere, det skal vi fortsætte når ”myndighedsforhold” tillader det.

CM: Tak til Henrik Skaarup og de fremmødte aktionærer. Vi har lyttet til, hvad der er sagt og vil arbejde videre med det.

Ref. Birthe Dencker Sørensen