Aalborg, den 2. maj 2014
Nyhedsbrev
Nyt fra generalforsamlingen 1. maj 2014
Hermed lige nogle vigtige informationer fra den netop overståede generalforsamling. Egentligt referat fremsendes senere:
Efter valg og konstituering består bestyrelsen af:
Claus Melgaard – formand, valgt
Preben Hansen – næstformand, valgt
Palle Kjærsgaard, valgt
Jens Bigum, valgt
Jørgen Stougaard
Lars Skov Olesen
Bent Hjort Knudsen
Niels Busk
Dias fra generalforsamlingen vil i løbet af få dage kunne ses på www.agriinvest.eu, under Aktionærlogin.
Der blev vedtaget udlodning af udbytte med kr. 2.500 pr. aktie. Vi er i besiddelse af kontooplysninger i vor database fra sidste udlodning, men såfremt der er sket ændringer, bedes dette oplyst skriftligt – gerne pr. mail: bds@agrinord.dk.
Forslag om aktiesplit blev ligeledes vedtaget, således at aktiestørrelsen fremover bliver nominelt 50.000 kr. og stemmeretsbegrænsningen fastsættes til 640 stemmer, svarende til ca. 10% af stemmerne.
Forslag 3 om elektronisk kommunikation blev ligeledes vedtaget, således at al kommunikation til aktionærer fremover foregår pr. mail, og hvis en aktionær ønsker udsendelse pr. brev, skal dette meddeles skriftligt, og koster 50,- kr. pr. gang.
Generalforsamlingsindkaldelse med bilag udsendes fortsat til alle pr. post.
Aktionærer, der ikke har opgivet mailadresse bedes oplyse denne på bds@agrinord.dk – alternativt meddele undertegnede skriftligt, at man ønsker at modtage meddelelser pr. brev mod betaling.
Forslag 4 blev drøftet og gav anledning til aftaler om mere talmæssig informationsformidling og mere regnskabsspecifikation m.v. – herom nærmere omtale i det endelige referat.
Med venlig hilsen
Richardt Duus, adm. direktør